J/70- og J/80-sejlerne ventede på vind i Rungsted
Tre sejladser og rigtig mange timers ventetid var på programmet til weekendens Grundig Sailing Cup. KDY vinder foran Kerteminde og Kjøbenhavns Amatør Sejlklub.
Det krævede stor tålmodighed hos både arrangør, baneteam og sejlerne, hvor der blev ventet på vind det meste af weekenden. Det lykkedes dog heldigvis at gennemføre nogle sejladser.
Lørdag skulle starten være gået kl. 11.00, men Øresund var blank hele dagen.
- Det var tæt på, at baneleder Peter Lübeck havde skudt sejladsen af, men sidst på dagen kom der en svar NØ-lig brise, skriver Dan Ibsen fra KDY i en pressemeddelelse.
J/70-sejlerne blev hurtigt sendt på vandet og kunne starte omkring sekstiden, hvor de 15 både fik to sejladser i 2-3 m/s.
Dermed blev også sejlermiddagen udsat, og det var derfor en flok trætte og sultne sejlere som satte sig til bordet ved den traditionelle J/70 Sejlermiddag, der kendetegner alle klassens stævner.
Gunni først
Sejlerne gik efter et stykke tid i havn og ventede igen mange timer, indtil vinden ved et-tiden kom tilbage, og bådene blev sendt på vandet hurtigt.
Sarah Gunnis besætning blev nr. 11 og endte dermed á point med Balder Tobiasens Kertemindebesætning, som sluttede med en 8. plads. Dermed tog de to besætninger de første podiepladser.
KAS-besætningen med Henrik Rask Søgård ved roret sikrede sig med en 2. plads stævnets samlede tredjeplads.
Søndag var der kun fire J/80'ere på startlinjen, og KDY-besætningen med Nicolai Lygum ved roret kunne i den svage vind liste sig først over mållinjen.
De tre bedste J/70-besætninger. Foto: Grundig Sailing Cup
Den manglende vind betød masser af tid til hygge på landjorden. Foto: Grundig Sailing Cup
Sultne sejlere finder vej til aftensbordet. Foto: Grundig Sailing Cup