Gå til hoved-indhold
Test
Test
Test
Test

Minbaad.dk tester lynhurtig Italia 9.98 med kæmpe cockpit

Båden vinder de fleste sejladser, men den kan også det med tur. Vi testede ud for Helsingør, hvor båden gik fint gennem bølger og var stabil. Her interview med importøren Mads Elleskov.

Af Troels Lykke |

Italia 9.98, der har vundet det prestigefulde ORC-VM i de senere år, er designet til den internationale ORC prestige-regel.

Den er foretaget af Franco Corazza, som har flere europæiske mesterskaber og et verdensmesterskab på Cvet, sammen med Matteo Polli (designer af en en hurtig M37) og Maurizio Cossutti, optimeringsekspert inden for kapsejladsbåde.

De har også sørget for gode krydsegenskaber, men det kræver at der holdes gang i båden, da kølen har et smalt skaft for neden, men bredere oppe. Det sidstnævnte gør at båden ikke driver ekstremt, når den ikke er i fart.

Op til 7,1  knob på kryds

Båden sejler mellem 6,8 og 7,1 knob på kryds når det går bedst, og den går helt op til 30 grader til vinden.

Du skal dog sørge for at båden er oppe i fart før højden findes på kryds. Båden har nemlig et smalt kølskaft og torpedokøl i bunden, og for at kølen skal give løft mod vinden kræver det høj fart.

Italia 9.98

Design Matteo Polli / Italia Yachts Design Team / KMD Design

Længde overalt 10,30 med bovpryd

Bredde 3,54 m

Dybgang 1,90 m

Vægt         4.500 kg

Mandskabsvægt til ORC-mål 675 kilo

Skrogmateriale   epoxy

Storsejl        38 m2 (sejl fra OneSails)

Fokke  tre styk   32 m2

Spiler                 90 m2

Gennaker         90 m2

Mast    alumast fra John Mast

Motor      Volvo Penta 20 hk

Solgte siden 2014   30 stk.

Sejlklar 1,5 mio. kroner 

Forhandling  Maritimt Center i Helsingør,  mobil 27 79 49 00

Værft    www.Italiayachts.it, Venedig

Bemærk det store cockpit. Cockpitbænkene kan gøres kortere til ræs.

Du ser ikke en masse træ, der gør båden tungere.

Det var perfekt testvejr, da minbaad.dk testede båden i sidste uge.

Mads Christensen, kapsejler og OneSails-sejlmager, th., var med om bord under testen. OneSails i Helsingør leverer sejlene. Minbaad.dk får her lov til at styre i det rummelige cockpit. Båden vi testede var i club-version, der også går til tursejlads. Båden vi testede koster 1,5 mio. kroner.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader