Havnefoged: Beboelse på havnen er bestemt ikke en fordel - vild debat
Fra 2019 er det ikke længere tilladt at bo på havnen i Vedbæk. Det er for besværligt, lyder forklaringen. En påstand, man har svært ved at forstå i Limfjordshavnene Skive og Aalborg.
Af Sara Sulkjær |
Cockpittet er fyldt med plastikposer, og på fordækket ligger gamle madrester. Et syn, som de besøgende på Vedbæk Havn kan møde, hvis de traver ned ad træbroerne. Men sådan skal det ikke være. 22. november besluttede havnebestyrelsen derfor at aflive helårsbeboelsen på havnen fra år 2019.
- Pludselig var der en økonomisk fidus i at flytte på havnen, og flere og flere kom. Blandt andet det her par, det ligner et bombet lokum omkring deres båd. Det skal naboerne ikke sidde ved siden af, forklarer havnefoged Tom Olsen til minbaad.dk.
Nye krav eller mere liv
På Vedbæk Havn har det ellers længe været lovligt at anvende båden til beboelse året rundt. Nu er den epoke slut. For selvom det ikke er alle, der som det førnævnte par har smidt rengøringshandskerne langt væk, skaber helårsbeboelsen også andre udfordringer:
- Når folk kommer ned og bor her fast, stiller de andre krav og tror til tider, at de kan dirigere slagets gang. Rent forretningsmæssigt er det bestemt ikke en fordel, understreger Olsen.
Længere mod vest har man et langt mere positivt syn på havnenes faste beboere. De er med til sikre et godt og aktivt miljø, fremhæver havnefogederne i Limfjordshavnene i Aalborg og Skive:
- Vi har aldrig haft større problemer med beboerne. Til gengæld er de med til at skabe liv på havnen, de laver blandt andet fællesspisning i klubhuset og har guirlander på bådene om vinteren. Samtidig sørger de for, at der er opsyn på havnen året rundt, forklarer havnefoged i Skive, Niels Peter Olesen.
Sidstnævnte har Tom Olsen ikke mærket meget til. I sine 12 år som havnefoged i Vedbæk er han blot én gang blevet ringet op af beboerne på havnen. Dengang lå en båd med stævnen under vand og havde begyndt sin vej mod havnens bund.
Spildevand direkte i havnen
En havn, der miljømæssigt ikke nyder godt af de 5-6 fastliggere, der i øjeblikket er i Vedbæk. På en gåtur stødte Tom Olsen på en mand, der stod og vaskede op, mens det spildte vand fra opvasken fik lov at ryge i havnevandet:
- Der er mange ting, der spiller ind, og jeg vil ikke rende rundt og være sur. Men tænk, hvis 30 både pludselig lå her fast, og alle skyllede spildevand direkte i havnen, det ville ikke være godt, understreger den erfarne havnefoged.
Netop faciliteterne er da også afgørende, hvis fastliggere såvel som havnefogeder skal dele glæden ved havnelivet. Det er netop disse faktorer, havnefoged i Skive Niels Peter Olesen peger mod, når han skal komme med et bud på, hvorfor havne som Vedbæk takker nej til helårsbeboelse:
- Det er måske noget med deres faciliteter, der ikke er bygget til det. Desuden skal man selvfølgelig holde det vil lige og gøre rent hele året, men det har vi et rengøringsfirma til, det går fint, fastslår Niels Peter Olesen, der har svært ved at forstå de havne, der afviser beboere.
Kommuner kan sige stop
Det er ikke kun havnebestyrelserne, der kan tage forbuddet mod beboelse på deres skuldre. Også kommunerne spiller ofte en rolle, når helårsbeboerne forbydes adgang til havnebassinerne. Er der faste beboere på havnen, skal der nemlig blandt andet sikres transport til og fra havneområdet.
I Svendborg har kommunen valgt at lave et totalforbud mod helårsbeboelse. Selvom Rudersdal Kommune, som Vedbæk Havn tilhører, endnu ikke har taget så drastisk et skridt, er havnen ikke i tvivl om, hvor kommunen står i sagen:
- Kommunen er imod det. Flytter mange på havnen, skal der laves vuggestuer og andet hernede, det er de ikke interesserede i, lyder forklaringen fra Tom Olsen, for hvem 2018 bliver sidste år, hvor han kommer til at servicere beboere på havnen.
Læs mere om de to Limfjordshavne, der tilbyder helårsbeboelse:
Aalborg:
• 20-25 fastliggere
• Normal havneafgift, veksler alt afhængig af pladstype. Se priserne her
• Betalingsstrøm + 1500 kr. til toiletter og bad
Skive:
• 6-7 fastliggere
• Havneafgift efter bredde - 1500 kr. pr. breddemeter
• Betalingsstrøm + 200 kr. årligt i servicegebyr (til toiletter o. lig.)