Gå til hoved-indhold
Theis Erichsen ses her til åbningen af Havnens Dag i Greve. Foto: Vild Med VandHavne
Theis Erichsen ses her til åbningen af Havnens Dag i Greve. Foto: Vild Med Vand

Ny rekord på Havnens Dag - 140.000 danskere deltog

Rekordmange tog imod jordomsejler Theis Erichsens invitation og lagde vejen forbi den lokale havn i lørdags. I Brejning måtte de droppe åbningstalen.

Af Sara Sulkjær |

Knap 100 havne over hele landet lokkede lørdag 140.000 danskere mod vandkanten i et sommervejr, der vel næppe fås skønnere på dansk grund. 

- Besøgstallet er det klart højeste hidtil til Havnens Dag. Læg dertil et rekordstort antal på rundt regnet 1000 aktiviteter, som havnene stillede op med til de mange gæster, skriver Dansk Sejlunion på Facebook

Deltagerne var for hurtige i Brejning

Også i Brejning var de lokale budt på havnen. Her lokkede kanoer, kajakker, RIB-både, SUP-boards og meget andet 2000 nysgerrige på havnen. 

- Kanon succes! Mange besøgende, faktisk nåede vi ikke den officielle velkomsttale, da gæsterne gik direkte til aktiviteterne, fortæller Jackie Olsen, næstformand i Brejning Båd Klub, til minbaad.dk.

H-båds, J/70, Feva-, Tera- og Opti-sejlads var desuden på programmet, således at de besøgende kunne få et indtryk af de aktiviteter, der ugentligt løber af stablen i sejlklubben. 

Theis besøgte fire havne 

Dette års ambassadør for Havnens Dag, Theis Midé Erichsen, der for to år siden afsluttende sin jordomsejlning med storebror Emil, levede også op til sin værtsrolle. 

Sejleren lagde både vejen forbi Greve, Ishøj, Vallensbæk og Lynæs, hvor han tog del i nogle af de mange lokale aktiviteter, der skulle vække sejlerblodet til live i de besøgendes årer. 

Både børn og voksne var på vandet i Brejning. Foto: Jackie Olsen

De lokale frivillige bød på gæsterne velkomne landet over. Foto: Jackie Olsen

Motor
content-loader
content-loader
content-loader