Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den danske besætning med Jørgen Schönherr og Jan Eli Gravad. Foto: Brian White.

VM i Starbåd påvirket af orkanen Michael - Schönherr forklarer

Schönherr og Eli Gravad ligger sekser efter en svær dag ved VM i Starbåd. Favoritbesætningen Melleby/Revkin blev diskvalificeret i tredje sejlads efter kollision med den nu førende båd.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Dag fire ved VM i Starbåd i Maryland, USA, startede med regn, 14 knob vind fra nordøst og lidt bølget, alt på grund af orkanen Michael som bevæger sig nordpå. Som dagen skred frem droppede vinden dog og på sidste lænseben drejede vinden 180 grader og tvang sejlerne til at gå i mål på kryds.

Den brasilianske besætning med Jorge Zarif og Guilherme de Almeida lavede en prik i en af dagens sejladser, mens besætningen med amerikanske Paul Cayard og brasilianske Arthur Lopes tog den anden prik. 

Zarif/de Almeida fører nu VM efterfulgt af Cayard/Lopes og Hubert Merkelbach og Markus Koy på tredjepladsen.

Besætning diskvalificeret

Dagens anden sejlads skulle vise sige at blive en del mere dramatisk end de foregående sejladser. Allerede fra start var folk aggressive og dommeren satte sort flag efter to generelle tilbagekaldelser.

Først i mål kom den brasilianske duo, efterfulgt af norske Eivind Melleby og amerikanske Joshue Revkin, og den danske besætning med Jørgen Schönherr og Jan Eli Gravad på en tredjeplads.

I denne sejlads blev den norske/amerikanske besætning diskvalificerede af juryen efter en protest mod Zarif/de Almeida. Melleby/Revkin undlod at undgå en kollision som resulterede i en skade.

Dansk besætning har god fart

- Vi startede med en 12-14 knobs brise i første sejlads, så langsomt gennem dagen døde vinden mere og mere, fortæller danske Jørgen Schönherr og fortsætter

- I anden sejlads i dag rundede vi topmærket først og vi var i top tre ved hvert mærke banen rundt, men på sidste ben døde vinden og skiftede til højre og vi mistede omkring 20 både før vinden døde helt, fortæller han.

- Vi sluttede nummer tre i den første sejlads og det er vi glade for. Vi har en god fart, både på opkryds og læns. De fleste gange i dag var venstresiden en favorit på opkrydset. På sidste opkryds kunne vi se mørke skyer tæt på og at vejret ændrede sig, så vi besluttede at holde os lidt til den højre side. Vi arbejder hårdt på at få et frit spor hvor du har fri luft. Det er det mest vigtige for os, fortæller Schönherr.

Schönherr og Eli Gravad ligger på en samlet 6. plads indtil videre.

Top ti efter fire sejladser

1. Jorge Zarif - Guilherme de Almeida (BRA)

2. Paul Cayard (USA) - Arthur Lopes (BRA)

3. Hubert Merkelbach - Markus Koy (GER)

4. George Szabo (USA) - Roger Cheer (CAN)

5. Diego Negri - Sergio Lambertenghi (ITA)

6. Jørgen Schönherr - Jan Eli Gravad (DEN)

7. Peter Vessela - Phil Trinter (USA)

8. Thomas Horno - Pedro Trouche (USA)

9. Augie Diaz (USA) - Bruno Prada (BRA)

10. Andy McDonald - Brian Nichol (USA)

Se den fulde resultatliste her.

Den førende båd med brasilianske Jorge Zarif og Guilherme de Almeida. Foto: Brian White.

Sejlerne var aggressive i starterne og der blev sat sort flag. Foto: Brian White.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader