Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Tuco Marine opnår vægtreduktioner og brændstofbesparelser gennem innovative løsninger. Foto: Tuco Marine.

Tuco Marine leverer effektiv arbejdsbåd til Emilsen Fisk i Norge

En 11 meter ProZero-båd fra Tuco Marine skal bruges til passagertransport hos Emilsen Fisk i Norge. Båden sejler mere end 30 knob, og den dybe V-bund giver en behagelig sejlads, fortæller Jonas Pedersen fra Tuco Marine.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Tuco Marine leverer effektiv 11 meter crewboat til Emilsen Fisk i Rørvik, Norge.

- Den nye ProZero-båd sejlede mere end 35 knob under prøvesejladserne på Faaborg Fjord, hvilket udgør en øget transithastighed med 11 knob i forhold til den tidligere besætningsbåd hos Emilsen Fisk, fortæller Jonas Pedersen fra Tuco Marine.

- Lige så vigtigt blev denne øgede transithastighed opnået uden yderligere brændsstofforbrug. Et sådant effektivitetsniveau undlod ikke at imponere Robert Aavik fra Emilsen Fisk, som overtog den nye 11 meter ProZero båd på havnen i Faaborg, fortæller Jonas Pedersen.

Skal bruges til passagertransport

Den 11 meter lange ProZero-båd vil blive brugt til passagertransport på Emilsen Fisk AS's opdrætsanlæg ud for Rørvik i Norge. Den slanke og dybe V-bund sikrer en behagelig sejlads og ekstraordinære søegenskaber, alle vigtige kvaliteter, når besætningen skal ankomme udhvilet og arbejdsklar til opdrætsanlægget hvor Emilsen opdrætter laks.

- Søegenskaber, effektivitet og komfort, er nogle af de mest eftertragtede parametre for moderne hurtige arbejdsbåde, siger Jonas Pedersen fra Tuco Marine.

- Derfor fokuserer vi stærkt på disse kvaliteter i vores ProZero-serie af hurtige både til profesionelle brugere, selv om det i en vis udstrækning modvirker vores ambition om at tilbyde både, der sparer så meget brændstof som muligt, siger han.

V-bund giver behagelig sejlads

- En dyb V-bund kræver simpelthen mere effekt end en flad, men det vi får, er den sikre og behagelige tur, som vores kunder søger. I stedet opnår vi brændstofbesparelser gennem innovative løsninger og vægtbesparelser, hvilket jo til fulde igen bevises med de flotte tal vi her har opnået, siger Jonas Pedersen.

Båden er udstyret med dieselvarme, dobbelt VHF, radar, 12" touch multi-skærm, AIS, landstrømforsyning, lysbjælke, luftaffjedret førersæde og toilet med adgang fra agterdækket.

- Skibet af lavet af kompositmateriale og er udstyret med aluminiumsgelænder. Smart materialevalg bidrager til de ønskede vægtreduktioner og sikrer lav vedligeholdelse og overlegen styrke. Takket være sin lave lagt og en indbygget Volvo Penta dieselmotor kan fartøjet opnå en hastighed på mere end 35 knob, fortæller Jonas Pedersen.

Tilpasses kundens behov

Leveringen til produktionschef Robert Aavik fra Emilsen Fisk blev forestået hos Tuco Marine af direktør for ProZero Norge AS, Kjetil Nygaard, sammen med projektleder Jakob Büchert fra Tuco Marine.

ProZero-bådene er tilgængelige i mange varianter, som alle er omhyggeligt tilpasset kundens unikke specifikationer. Styrehusets layout er designet til optimal udnyttelse af den nyeste og mest avancerede navigations- og overvågningsteknologi for størst mulig effektivitet og sikkerhed ved arbejdet på havet.

Den 11 meter lange ProZero båd skal bruges til passagertransport på Emilsen Fisk AS's opdrætsanlæg ud for Rørvik i Norge. Foto: Tuco Marine.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader