Gå til hoved-indhold
Måske vil man se Nordship igen på messen? Foto: Troels LykkeKort Nyt
Måske vil man se Nordship igen på messen? Foto: Troels Lykke

Hamburg Boat Show på rette kurs - tilsagn fra store værfter

Med Dehler, Hanseyachts og Jeanneau er de første værfter repræsenteret på den nye Hamburg Boat Show i tre haller fra 17. til 21. oktober. Også Pantaenius-forsikring er med.

Af Finn B. Andersen |

Logoet er klart og programmet også. I oktober går det løs igen. Bådudstillingen i Nordtyskland nægter at dø, selvom de forrige arrangører lagde den i graven, til stor modstand hos mange udstillere i Danmark.

Men med stor optimisme og bred støtte fra sejlsports-branchen tager Hamburg Boat Show fart. Det viste sig nyligt ved et møde mellem organisatorerne og vigtige udstillere, skriver Yacht.de.

På invitation fra den tyske båd- og skibsbygger-forening (DBSV) og Friedrichhafen Messe, der skal stå for det praktiske, mødtes to dusin brancherepræsentanter for at drøfte efterfølgeren for Hanseboot. 

Der viste sig stor solidaritet og vilje til også fremtidigt at præsentere en interessant og fagligt funderet bådudstilling i Hansestaden.

Kontrakt er underskrevet

Selv Hamburg Messe und Congress GmbH (HMC), der ellers har fået kritik for at have opgivet Hanseboot, anbefalede den nye start.

Således havde messechef Bernt Aufderheide ”deltaget aktivt i forhandlingerne” fortalte Torsten Conradi fra Judel/Vrolijk-selskabet. og ”vi har underskrevet kontrakten med HMC for et par dage siden”.

Hamburg Boat Show skal første gang finde sted i det kommende efterår fra 17. til d. 21. oktober.

Hamburg Messecenters tre haller B5, B6 og B7 er reserveret til formålet. De omfatter ca. 30.000 kvadratmeter. Ca. det halve af det udnyttede areal på Interboot i Friedrichhafen.

Projektleder Dirk Kreidenweiss var yderst fortrøstningsfuld m.h.t. at udstillingen ville være fuldt belagt allerede ved premieren.

”Vi vil lave noget stort” sagde han.

Tre store værfter er med

De tre værfter, der var blandt de største udstillere på Hanseboot, gav spontant deres tilsagn om at deltage på den nye messe.

Dehler, Hanseyachts og Jeanneau vil definitivt være tilstede med sejlbåde.  Også Bente har givet tilsagn om at besøge Hamburg Boat Show.

Det er interessant at de store mærker hurtigt blev enige om et ”bro-koncept”, hvor flere mærker kan ”lægge til” ved en fælles gangbro. Princippet om egne stande er droppet.

Alene det vil give udstillingen ”en ganske anden speciel karakter” sagde Richard Gründl fra Gründl Bootsimport. Den nordtyske forhandler af Jeanneau og Prestige.

Pantaenius og Reese Marin er med

Derudover forsikrede også flere andre navngivne firmaer straks deres kommende tilstedeværelse. Bl.a. Pantaenius Forsikring, Gotthardt Bådudstyr og Sejlmager-værkstedet Stade.

Også danske Reese Marin, der udstiller norske Marex-både, ser frem til udstillingen. Til minbaad.dk forklarer Henrik Reese:

- Vi havde gerne set det gik over to lange weekender, som vi har i Fredericia. Men det har vi fået er en god  forklaring på at dette ikke er muligt i Hamborg. Så vi er 100 procent med i Hamborg. Det bliver dermed 42. tyvende gang jeg ubrudt udstiller både i Hamborg.. herligt. Hamborg-udstillingen er for os meget vigtig for at holde forbindelsen til det nordtyske marked,.

40.000 besøgende

Fra begyndelsen vil messen vil godt nok ikke få en størrelse som Hanseboot, men tilsagnene er mere end tilstrækkelige.

Iht. Dirk Kreidenweiss også fordi man vil lave et program med emnerne charter, refit *)  og bræt-sport. Han regner med 30.000 til 40.000 besøgende, hvilket er omtrent det halve af hvad det tidligere var.

Billetprisen vil være omkring 14 euro.

*) refit ? restaurering, modernisering genopbygning.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader