2. division: Sundby håber på meget vind ved ligastævne
Det næstsidste stævne i Sejlsportsligaens 2. division skydes lørdag i gang i Skovshoved. Inden stævnet fører Bandholm suverænt med to førstepladser.
Selvom det altså blot er det næstsidste stævne, som den sjællandske klub i år bliver værter for, er der fortsat meget på spil for holdene. Der kan rykkes rundt på placeringerne, og nye teams kan finde deres plads i toppen.
Skal være bedre end sidst
Ét af de hold, der gerne ser sig selv avancere over weekenden er The Marlins fra Sundby Sejlforening. Med en samlet 12. plads og en placering som nr. 7 ved sidste stævne er der plads til forbedring på teamet:
- Vi håber jo rigtig meget på god vind, så vi kan få fart på læns. Vejret har meget at sige, da vi også er blevet en smule tungere og er en ekstra mand om bord (Josefine er gravid, red.), så hvis nogen kan skaffe en masse vind, så er vi meget glade, og det hjælper helt sikkert på vores performance, understreger hun.
Med en vejrudsigt, der indtil videre ikke byder på meget vind, må Rasmussen og de øvrige Sundby-sejlere lede videre efter personen, der kan puste vind til Skovshoved.
En biludstilling finder vej til havnen, og det bliver således muligt at komme helt tæt på det partnerskab, som Sejlsportsligaen har lavet med Mercedes-Benz og selv høre om fordele samt se deres nyeste modeller.
- Vi kører mere end 25.000 km om året, og der betyder det ualmindelig meget, at bilen er komfortabel og behagelig, stabil og ikke mindst præsentabel, og alt det og mere til har vi fået i dette samarbejde, slutter arrangørerne.
#5 Youngsters II