Brunel-navigatør anholdt på Volvo-stopover i Newport
Navigatør på Team Brunel, 55-årige Andrew Cape, kom i klammeri med politiet torsdag nat. Seks andre personer med forbindelse til Volvo Ocean Race blev ligeledes anholdt.
Efter flere dage til søs på det ottende ben fra Itajaí til amerikanske Newport blev fristelserne tilsyneladende for store for australske Andrew Cape.
Udenfor en restaurant blev den 55-årige navigatør, der har deltaget i seks Volvo Ocean Race-sejladser, anholdt tidligt torsdag morgen lokal tid.
Slagsmål med politiet
Her skubbende den erfarne sejler til en betjents brystkasse, ligesom han bandede af manden. Alt sammen fordi, at Cape ikke ønskede at følge politiets ordrer om at forlade restauranten.
Med fysisk magt forsøgte betjenten at få kontrol over sejleren. En situation, der bestemt ikke blev bedre, da den hollandske Volvo-fotograf Steffen Coppers sprang op på betjentens ryg.
400 dollars, svarende til omkring 2.500 danske kroner, måtte Coppers efterfølgende betale i bøde til restauranten. Andrew Cape slap med halvdelen, skriver Providence Journal.
Volvo-arrangører undskylder
Det var ikke kun navigatøren og fotografen, der kom i kontakt med det lokale politi torsdag nat. Også fem andre personer forbundet til Volvo-sejladsen blev anholdt af myndighederne.
- Vi undskylder til Newport-samfundet for hvilken som helst forårsaget urolighed, og vi takker myndighederne for deres assistance, fortæller Volvo-arrangørerne til BBC.
Den 20. maj krydser de syv VO65'ere atter startlinjen, når turen går over Atlanten til engelske Cardiff.
Andrew Cape sejler blandt andet med danske Jens Dolmer på Brunel-båden. Foto: Volvo Ocean Race