Gå til hoved-indhold
Forsikringen skal dække både personskade, tab af forsørger og skade på ting. Er speedbåden eller vandscooteren ikke forsikret, må føreren ikke benytte den.Kort Nyt
Forsikringen skal dække både personskade, tab af forsørger og skade på ting. Er speedbåden eller vandscooteren ikke forsikret, må føreren ikke benytte den.

Nu skal speedbåde og vandscootere være ansvarsforsikret

Fra 15. maj skal speedbåde under 15 meters længde og vandscootere være dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring. Ellers må du ikke benytte fartøjet, fortæller Søfartsstyrelsen.

Af Troels Lykke |

​​Fra 15. maj gælder de nye regler om obligatorisk ansvarsforsikring, objektivt ansvar for personskade og tab af forsøger samt større muligheder for konfiskation af fartøjer, fortæller Søfartsstyrelsen.

Folketinget vedtog i april en lovændring, som skal medvirke til større sikkerhed på vandet. Læs nyheden ”Mere tryghed på vandet med nye regler for vandscootere”. Denne lovændring træder nu i kraft.

Der skal være tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring

Reglerne betyder, at føreren af en speedbåd eller vandscooter skal sikre sig, at der er en ansvarsforsikring.

Forsikringen skal dække både personskade, tab af forsørger og skade på ting. Er speedbåden eller vandscooteren ikke forsikret, må føreren ikke benytte den.

Føreren skal have dokumentation på forsikringen

Føreren af fartøjet skal under sejladsen kunne dokumentere, at forsikringsforholdene er i orden. Under sejladsen skal man derfor medbringe et certifikat, som dokumenterer, at derer tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring for fartøjet.  I 2018 kan du nøjes med policen og dokumentation for, at præmien er betalt.

Den obligatoriske ansvarsforsikring indføres for at give større sikkerhed for, at skadelidte får erstatning, hvis uheldet måtte ske, og der sker ulykker med speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer.

Reglerne gælder ikke kun for danske vandscootere og speedbåde. Også udenlandske fartøjer, som sejler i dansk farvand, skal have en forsikring.  Hvis et fartøj ikke allerede er forsikret, er der mulighed for at tegne en såkaldt korttidsforsikring.

Føreren af vandscooteren skal have vandscooterbevis

For at sejle vandscooter skal føreren have et vandscooterbevis. Det får man ved at bestå en vandscooterprøve. Hvis man inden den 1. januar 2018 opfyldte kravene til at føre vandscooter, må man fortsat føre vandscooter indtil den 1. januar 2020. Herefter skal man også have et vandscooterbevis.

Inden længe kan du finde en liste på hjemmesiden med udbydere af vandscooterprøven, som Søfartsstyrelsen har godkendt.

FAKTA

De nye regler dækker ikke kun vandscootere og lignende fartøjer, men også speedbåde med en skroglængde under 15 meter. Reglerne indeholder følgende elementer:

Ansvarsforsikringen skal sikre erstatning efter sølovens regler for alle skader, som forvoldes med vandscooteren/speedbåden.

Ansvarsforsikringen skal dække op til sølovens ansvarsbegrænsningsbeløb (ca. 27 mio. kr. ved personskade og ca. 13,5 mio. kr. ved tingsskade).

Personskade og tab af forsøger omfattes af såkaldt objektivt ansvar. Det vil sikre skadelidte bedst muligt, da erstatning ikke vil være afhængig af, hvorvidt der er noget at bebrejde føreren af fartøjet.

Der bliver bedre muligheder for at konfiskere et fartøj blandt andet på baggrund af vanvidssejlads. Dermed bliver konsekvenserne hårdere for dem, der udsætter andre for fare.
Motor
content-loader
content-loader
content-loader