Gå til hoved-indhold
Der var ikke meget vind til Spækhuggerne i weekenden. Foto: Spækhugger CupKapsejlads
Der var ikke meget vind til Spækhuggerne i weekenden. Foto: Spækhugger Cup

Svag vind stopper ikke Spækhuggerne - fire sejladser i 1-3 m/s

Øresund havde sparet på vinden under årets Spækhugger Cup. Alligevel lykkedes det dommer Jørgen Thulstrup at skyde sejladser i gang på korte op-ned-baner.

Af Sara Sulkjær |

11 Spækhuggere gled langsomt over linjen under weekendens Spækhugger Cup. Med vind på blot 1-3 sekundmeter fra Ø/SØ var der dømt hård kamp om vinden på Øresund. 

Kapsejlads, der blev sejlet med den erfarne Jørgen Thulstrup og et ungt baneteam i dommerbåden og på korte baner, som hurtigt kan ændres efter vinden. 

- Netop de korte op-ned-baner med 30-40 minutters varighed gør, at det er nemmere at få gennemført sejladser under skiftende forhold. Derfor ingen overvejelser om at aflyse, skriver Spækhugger-sejler Finn Heiden i en mail til minbaad.dk. 

Sen vinter stopper sejlerne 

Trods de gennemførte sejladser kom den manglende vind alligevel til at stå i vejen for en enkelt besætning fra Helsingør, der måtte opgive at nå frem stævnet. 

Dermed kunne 11 besætninger melde klar på skippermødet søndag morgen. Et antal, der lå noget under de forventede 15-20 både, der ganske enkelt ikke nåede at blive klar grundet den lange vinter: 

- Den sene vinterafslutning i år taget i betragtning synes vi, at det er et tilfredsstillende antal på 11 deltagere, understreger Finn Heiden, der sluttede på podiets andenplads. 

Her fik han selskab af Ole Eskildsen med besætning i DEN 210 'Towanda', der sejlede en sikker stævnesejr hjem, mens Peder Skogstad sluttede som 3'er. 

Tun ind til sommersejladserne 

Endnu hårdere kamp om placeringer bliver der, ifølge arrangørerne, næste år, hvor endnu flere både forventes på startlinjen: 

- Konceptet er unikt med professionel hjælp til bådgennemgang og rigtrim af alle deltageres både om lørdagen før Spækhugger Cup. Så hvis man ønsker at få sin båd tunet ind før sommerens sejladser, er det en fantastisk mulighed, fortæller Finn Heiden. 

Det er allerede nu muligt at sætte kryds i kalenderen i weekenden den 11. - 12. maj 2019, hvor lørdagstræningen og Spækhugger Cup atter skydes i gang. 

Spækhuggerklubben havde søgt om midler til træner og RIB hos Dansk Sejlunion inden stævnet. Foto: Spækhugger Cup

Flere skolebåde og Spækhuggere, der normalt kapsejler, nåede ikke at blive klar til weekenden. Foto: Spækhugger Cup

 

Grillhygge på land efter sejladserne. Næste år ønsker arrangørerne at sætte endnu mere fokus på de sociale aktiviteter på land. Foto: Spækhugger Cup 

 

De samlede resultater efter fire sejladser. Foto: Spækhugger Cup

Motor
content-loader
content-loader
content-loader