Dufour 430 med pantryet på tværs af kahytten
Når en båd er 4,3 meter bred er der basis for et stort pantry, også på tværs af båden. Kom med om bord på den nye franske Dufour 430, vi besøgte i Cannes.
Dufour 430 så dagens lys i Cannes Yactning Festival. Her fik minbaad.dk en rundvisning af Martin Rasmussen fra Rungsted-firmaet Shipshape, der importerer båden, der koster fra 1,85 mio. kroner, leveret i Danmark.
Men fuldt sejlklar og med instrumenter, bovpropel og andet, når prisen op på 2,3 mio. kroner.
I cockpittet er båden apteret med Permateak, båden fås også med rigtig teak. Båden er smart, den har fx bommen placeret lavt ved masten, så man kan arbejde med sejlet, når man er i havn. Og tilbage er bommen placeret højt, så den ikke rammer en.
Cockpittet har et højt ryglæn og der er masser af plads i båden, der både er bred og har et højt fribord, som ses af fotos.
Dufour 430 Grand Large
Længde 13,24 m
Bredde 4,30 m
Vægt 9,5 ton
Kølvægt ikke oplyst
Dybgang 2,10 m (eller 1,75)
Fok 40 m2
Storsejl 50 m2
Pris fra 1,85 mio. kroner
Importør Shipshape, Rungsted
Værft: Dufour Yachts
Båden fås med pantryet på tværs. Der er opvaskemaskine i denne model vi så i Cannes i sidste uge. Foto og video: Troels Lykke
Sådan fås båden i to modeller.
Navigationspladsen ses her. Bemærk også det indirekte lys, der også er på fordækket.
Navigationspladsen kan ændres til en siddeplads.
Agter kan man grille mad. Der findes også en vask. Dækket er i Permateak.