Gå til hoved-indhold
I november 2015 anduvede Oceans of Hope København efter en endt jordomsejling. Foto: Oceans of HopeHavne
I november 2015 anduvede Oceans of Hope København efter en endt jordomsejling. Foto: Oceans of Hope

Oceans of Hope sejler Danmark rundt - starten gik tirsdag

En international besætning med sklerose-ramte sejlere er hoppet ombord på Jorden rundt-båden, der har vendt stævnen mod de danske farvande. Se sejlplanen her.

Af Sara Sulkjær |

I 2014 og 2015 sejlede den 67 fod lange sejlbåd Oceans of Hope Jorden rundt med skleroseramte besætningsmedlemmer på 17 måneder. 

Denne gang er turen barberet ned til blot en enkelt måned, når langtursbåden sejler de danske farvande i tynde. 

Events på havnene

Tirsdag blev fortøjningerne kastet i Skovshoved, hvorefter kursen i første omgang er sat mod Stubbekøbing. Her vil båden ligge fra den 20. til den 22. juli, hvorefter andre havne får besøg af den orange sejlbåd: 

- I de forskellige havne vil vi lave events og "taster-sails", som vi kender dem fra jordomsejlingen. Vi inviterer mennesker med sclerose på en sejltur, og andre interesserede til at komme ombord til en snak og en rundvisning, forklarer foreningen på deres hjemmeside

Ombord kan lokale sejlere og turister møde nogle af de mennesker, der var ombord under jordomsejlingen. Sejlere, der ikke blot har det rødbedefarvede pas i tasken, men som også kommer fra lande som USA, England, Belgien og Tyskland.  

Oplev trods kronisk sygdom  

Netop kontakten med de lokale er et bærende element i Danmark rundt-sejladsen, som skal øge opmærksomheden omkring de muligheder, der fortsat ligger åbne trods mødet med en kronisk sygdom: 

- Vi sætter fokus på, hvordan sejlads kan være med til at give mennesker med kroniske sygdomme mere mod på livet – vores motto er: Ud i verden – Ind i livet!, understreger arrangørerne. 

Se Oceans of Hopes sejlplan herunder: 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader