Gå til hoved-indhold
ClubSwan 36'eren er målrettet den ambitiøse og fartglade amatørsejler. Foto: SwanKort Nyt
ClubSwan 36'eren er målrettet den ambitiøse og fartglade amatørsejler. Foto: Swan

Swan går nye veje - lancerer forvokset jolle med foils

En hurtig sportsbåd, ClubSwan 36, skal udvide værftets målgruppe. Den kendte designer Juan Kouyoumdjian har kombineret jolle- og kølbådssejlads.

Af Sara Sulkjær |

På et hårdt cruisingmarked, hvor det fornyligt kom frem, at Bavaria har alvorlige økonomiske problemer, går Swan-værftet nu alternative veje. 

En 36-fods sportsbåd med foils, der mest af alt tager sig ud som en forvokset jolle, skal lokke nye og yngre brugere mod Swan-brandet.  

Balance mellem tradition og nytænkning 

Ved at kombinere egenskaber fra jolle- og kølbådssejladsen har Swan forsøgt at skabe en hurtig båd, der dog ikke skal gå på kompromis med værftets historiske tradition:  

- Vores mål er at fortsætte rejsens retning, som startede for 52 år siden: At kigge efter en meget simpel vej til at sejle med en hurtig, sikker og godt performende båd, forklarer formand for Swan, Leonardo Ferragamo.

Mål, der i designprocessen ligeledes må leve op til Swans oprindelige DNA byggende på kvalitet, opmærksomhed omkring detaljen og stil. 

Performance og innovation 

Det er den kendte, argentinske designer Juan Kouyoumdjian, der har fået til opgave at opfylde målene. En opgave, han tidligere har løst på den sportige ClubSwan 50.

Denne gang har Kouyoumdjian haft væsentlige færre fod at gøre godt med, ligesom hensynstagen til komfort ombord ikke har været et issue i designprocessen. 

- Den byder på sejladsbåds-racing, der kombinerer performance og innovation indenfor et miljø af traditionel, tæt kontakt-sejlads, hele tiden lettilgængelig for amatørerne, forklarer designeren i en pressemeddelelse. 

Fakta om ClubSwan 36:

LOA = 11,00 m / 36 fod

LWL = 10,50 m / 34,5 fod

Bredde max = 3,60 m / 11,8 fod

Dybgang = 2,75 m / 9 fid

Displacement Measurement = 2500 kg 

Displacement Sailing = 2950 kg 

Ballast = 1400 kg 

Læs mere om båden her og se fotos herunder: 

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/7Jg-6ERNei8" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>

Sådan så det ud, da ClubSwan 36'eren blev lanceret den 11. juni

Motor
content-loader
content-loader
content-loader