Gå til hoved-indhold
Den danske L-23 mester Mike Rasmussen deltog også i Palby Fyn Cup i 2017. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Den danske L-23 mester Mike Rasmussen deltog også i Palby Fyn Cup i 2017. Foto: Troels Lykke

Flere tursejlere vil hygge sig under Palby Fyn Cup i år

Stævneleder Poul Erik Nielsen fra Bogense Sejlklub er optimistisk omkring Danmarks største kapsejlads. Flere tursejlere er nemlig meldt til nu i sejladsen, hvor over 1500 sejlere deltager.

Af Troels Lykke |

25. til 27. maj sejles der Palby Fyn Cup i Bogense. Lige nu er der 102 tilmeldte, kan man se på stævnets hjemmeside, hvilket er godt på nuværende tidspunkt. Sidste år var der 273 tilmeldte. 

På hjemmesiden bliver det desuden klart, at flere tursejlere nu er med i sejladsen.

- Vi oplever lige nu en stigende interesse for at deltage i Palby Fyn Cup 2018. Vi har dags dato 30 procent flere tilmeldte både end tidligere år ved samme tid. Vi har gennem de sidste par år oplevet en stor stigning blandt folk, som vælger at sejle rundt og hygge sig som tursejler. Jeg synes bare, det er super, at den nedgang vi desværre oplever af deltagere under DH i landets mange sejladser, nu kan suppleres positivt af tidlige kapsejlere, som har valgt at deltage på et andet niveau, forklarer stævnleder Poul Erik Nielsen til minbaad.dk

15 tilmeldte tursejlere

Om tursejlerne forklarer han videre:

- Lige nu ser vi en stor stigning blandt tursejlere, som sidste år ved samme tid var 5 tilmeldt, og lige nu har vi 15 tilmeldte, altså en kæmpe stigning blandt tursejlere, som gerne vil ud og sejle omkring Fyn og have den super oplevelse, det er at sejle omkring Fyn med natsejlads og morgenen, der gryer, og ikke mindst den stemning, der er i Bogense før sejladsen, fortæller Poul Erik Nielsen.

Tursejlere behøver ikke at indlevere et DH-målebrev for at deltage. De har også deres egen start, der går først.

Poul Erik Nielsen sejlede sidste år med i sin egen X-99, selvom han var stævneleder, det var første gang han sejlede med siden sejladsen blev startet i 1990. - Jeg sejler med igen i år, siger Poul Erik Nielsen, der forventer 15 X-99ere på startlinjen. Klassen holder sprintdistancer undervejs, det måles via bådens GPSere. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader