”Har du først sejlet i
Cortezhavet, kommer du aldrig videre. Et bedre cruisingområde findes ikke!”
Et udsagn, der tilsyneladende er blandt Cortez-cruisernes favoritter - ofte flankeret af beretninger om sejlere, der drømte om at krydse det store Stillehav, men fandt alt dét, de søgte, netop i dette 160.000 km2 store indhav på Mexicos vestkyst.
Smukke bjergsider sætter da også rammerne om det azurblå farvand, der flere steder står i flot kontrast til de hvide sandstrande.
Billedskønne omgivelser, der ikke blot får bloggeren til at fiske kameraet op af lommen.
En frygtindgydende rokke
Selv erfarne sejlere med tusindvis af sømil under kølen kan fristes til at forevige ørkennaturen gennem en linse, eksempelvis ved
Isla Espíritu Santo og
Isla Partida, som vi den sidste uges tid har udforsket.
Naboøerne er en del af et naturreservat, og der skal indhentes særlige pas for med god samvittighed at ankre og kigge nærmere på dét, der i dag er efterladenskaberne af en vaskeægte vulkan.
Også en vis portion mod kan med fordel findes frem inden ø-hoppet. Flere steder må den landglade sejler således nøjsomt navigere udenom nedgravede stingrays, der ligger som frygtindgydende miner på sandbunden.
En manddomsprøve for hele besætningen, der da også fremkaldte en alvorssnak fra skipper Tom med ikke få advarende bemærkninger om rokkernes - efter alt at dømme - ikke så lidt smertefulde respons på en betrædning.
Med mine tyve år forsøgte jeg på bedste vis at fastholde det bekymringsfrie smil, mens jeg inderst inde mærkede den ellers forlængst glemte krabbe-frygt blusse op i nye klæder.
Sandalerne var derfor klistret til sandbunden og blikket skarpere end en havørns, da vi få minutter senere begav os ud på den farefulde færd fra dinghyen til strandkanten.
Plasticstole og personlige stregtegninger
Selvom Cortezhavets natur på mange måder synes unik, er stedet, som alle taler om,
La Paz. En kvart million indbyggere er nok til at sikre byen titlen som den største på den sydlige Baja-halvø.
Her er alt, hvad sejleren har brug for. Marine-forretninger, frugtmarkeder, dagligvarebutikker og sågar en ’Cruisers Club’ er inden for det, enhver seriøs ejendomsmægler vil betegne ’et stenkast fra vandet’.
Efter at have set omkring 150 sømil og et utal af øde ankerpladser forsvinde i kølvandet på vores vej fra
Capo San Lucas var disse luksuriøse forhold noget, der fik smilene frem i de solbrændte ansigter.
Ligefrem at iklæde sig de ensfarvede t-shirts med stregtegninger af enhver sejlers stolthed, hans fartøj, hvilket tilsyneladende er højeste mode på disse kanter, og lade sig synke ned i cruiser-klubbens hvide plasticstole for en hel sæson, har jeg dog ikke fantasi til.
Et problem, som de færreste Cortez-sejlere kender til. Et ældre par i en større motorbåd måtte sågar sætte kursen direkte fra Stillehavet til
Mazatlán på fastlandet. Andet ville koste dem endnu en sæson i La Paz’ sejlersamfund.
Verdens bedste cruisingområde?
At Cortezhavet, der i vinterperioden præges af nord-nordvestlige vinde, har en stor stjerne hos flere langturssejlere undrer ikke.
Om det virkelig lever op til den prangende titel ’verdens bedste cruisingområde’, eller om amerikanerne - som det jo kan hænde - har taget munden for fuld, er mere vanskeligt at spå om.
Efter blot få uger i området er jeg næppe den rette til at besvare dette på mange måder relative spørgsmål - og jeg kommer det sandsynligvis ikke nærmere.
En række små-skavanker har sendt Nauticat 40’eren i venteposition i La Paz, hvor Tom kan glæde sig over endelig at have arbejdsro til at fikse det evigt problematiske søtoilet... Det er hårdt at være skipper.
Imens er resten af besætningen overladt til ferskvandsbade og nystrøgne lagner på et fint resort i
Loreto. Her, blandt pools og palmer, samles vi atter om få dage og fejrer jul på bedste amerikanske vis, inden jeg sætter kursen mod det frostkolde nord.
Varme julehilsner
Sara
Den øde ankerplads Ensenada de Los Muertos syner ikke af meget. Alligevel har mexicanere siden 1535 drevet denne fine restaurant, der fortrinsvis besøget af langturssejlere. Foto: Sara Sulkjær
Stenen 'El Hongo' trækker både sejlere og turister til Puerto Balandra. For få år siden måtte lokale genrejse stenen, som var faldet efter slitage fra klatrende turister og naturlig erosion. Foto: Sara Sulkjær
Smukke, grønne mangrover bryder flere gange den brune og støvede ørkennatur i Baja-området. Foto: Sara Sulkjær
La Paz, Cortez-sejlernes navle. Flere fine marinaer og beskyttede ankerpladser findes i og omkring byen. Foto: Sara Sulkjær
Sejlere hænger ud i 'Cruisers Club' i La Paz. For et beskedent beløb kan du blive medlem af klubben og bl.a. få adgang til internet og en mexicansk postadresse. Foto: Sara Sulkjær
Azurblåt hav og klippefyldte øer med skarpe kaktusplanter er ikke et unormalt syn i Cortezhavet - heller ikke på Isla Partida, hvor vi begav os på en flot og udfordrende vandretur. Foto: Sara Sulkjær
Tur
