Langtursblogger Cille i Caribien: Vores bådbaby er kommet

20 måneder af vores sejltur er allerede gået. Det betyder at vi har 3-4 måneder tilbage. Vi er begyndt at se og føle, at der er en ende på det her eventyr.

9 måneder af en graviditet er gået. Lillebror, Sylvester, er blevet født her på Saint-Martin for 3 uger siden.

Om at få en baby ude i verden

En lillebror, som ikke var en del af planlægningen dengang i november 2015 da planerne blev lagt, han var heller ikke en del af planlægningen dengang i august 2016, da Johanna sejlede ud i verden hjemme fra Svanemøllen Havn.

Han blev en realitet en juni måned i 2017 på Martinique, da lidt for mange dage med kvalme fik os til at reagere.

Og hvordan har det så været at være gravid og få en baby midt i et eventyr ude i en verden, som er langt fra den danske?

I kø med cubanske kvinder

Vi har været til læge på Martinique, til jordemoder på Bonaire, til misdannelsesscanning på Curacao, til fødselslæge i Colombia og til scanning og læge på Cuba, og endelig er ham den lille fyr blevet født her på Saint-Martin.

At være i kontakt med sundhedssystemer i forskellige dele af verden, giver et indblik i hvor forskellige måder man ser på kvinder, graviditet og fødsel. For os har det været et møde med en helt ny måde at være gravid på.

Vi glemmer aldrig de helt vanvittige mange blodprøver de vil have man skal tage i Frankrig, den fantastiske scanningsklinik på Curacao (hvor vi også fandt ud af, at det var en lille dreng der lå inde i den tykke mave) og helt sikkert aldrig Cuba, hvor vi var så heldige at blive sendt til et hospital.

Et hospital som cubanerne selv brugte og derfor fik lov at stå i kø side om side med cubanske kvinder med store maver, og slap for de der turisthospitaler, hvor vi ikke ville få et indblik i den cubanske måde at gøre tingene på.

Drømt om Danmark og ordnede forhold

Det har været vildt. Engang imellem har jeg drømt mig hjem til min egen læge, mit eget Rigshospitalet og en fødegang jeg kender.

Engang imellem har jeg tænkt "hvad er det vi har rodet os ud i?".

Når bølgerne har været høje, modvinden alt for voldsom og jeg har været nervøs for at gå i fødsel mellem Turks og Saint-Martin 6 uger før tid, så har jeg drømt mig hjem til iskolde Danmark og ordnede forhold.

Store børn, der er blevet endnu større

Men det har fyldt så uendeligt lidt i de samlede 9 måneder. Når jeg sidder her nu - med en lille bitte Sylvester på 3 uger på båden, for anker i lagunen på Saint-Martin - så har de her 9 måneder være en del af eventyret og har været med til at give de tre andre unger en endnu større oplevelse for livet.

Jeg har været tung, tyk og besværlig, og det har fået det bedste frem i resten af familien. Gustav på 15 år har taget ansvar og er vokset på en måde, som gør både ham selv og hans forældre meget stolte.

I stedet for en besværlig teenager har vi fået en ung mand, der tager ansvar, nattevagt og viser omsorg. 

De to mindste har været så tæt på at de føler sig knyttede til vores nye lille menneske på en måde som der ikke ville være tid og plads til i en hektisk hverdag derhjemme.

Og også de, har været nødt til at tage fra og deltage på en anden måde end før graviditeten. Det er de vokset af.

Tigerhajerne venter på os

Nu venter der os 3-4 måneders eventyr mere. Lige nu er vi på Saint-Martin. Sylvester må godt lige være et par uger større, båden trænger til en kærlig hånd og der skal provianteres til både Bahamas og Atlanten.

Vi er ved at være klar til flere sejlereventyr, og der er vist et par tigerhajer, der venter på drengene på Bahamas.

Foto: Cille Rosentoft.

Foto: Cille Rosentoft.