Gå til hoved-indhold
Besætningen fra EL:CON og de øvrige deltagere i Njordsejladsen kan frit vælge omsejlningsretningen. Foto: PR-fotoKapsejlads
Besætningen fra EL:CON og de øvrige deltagere i Njordsejladsen kan frit vælge omsejlningsretningen. Foto: PR-foto

Contrast 36 med nye sejl var hurtigst i Njordsejladsen

Skipper Rune Dyrvig og besætning var først over linjen efter 39 sømil. Deltagerne kunne frit vælge mellem tre starthavne Bogense, Juelsminde og Brejning, hvori de ligeledes sluttede sejladsen.

Af Sara Sulkjær |

38 både fra fem sejlklubber kæmpede lørdag om at tilbagelægge 39 sømil i den sydlige ende af Kattegat i den hurtigst mulige tid, viser resultatlisten fra Njordsejladsen.

I vekslende vind- og vejrfold med alt fra meget til ingen vind, sol og regnvejr, kunne ingen slå Contrast 36'eren EL:CON. 

Sejl er afgørende 

Med en tid på 9 timer, 56 minutter og 41 sekunder slutter Bogense-teamet helt i top: 

- Vi er meget stolte og glade for at afslutte Njordsejladsen med en førsteplads. Vores nye sejl er fantastiske og helt sikkert en afgørende faktor i vores flotte præstation, forklarer skipper Rune Dyrvig i en pressemeddelelse.

Lige efter fulgte Poul Erik Nielsen, stævneleder ved Palby Fyn Cup, i sin X-99, mens en tredje Bogense-sejler, Henning Nielsen i en X-332, snuppede tredjepladsen. 

Slip for kedelig transport

Tre sejlere, der alle startede i Bogense. Noget, der tilsyneladende har været en fordel.

Sejlerne vælger nemlig selv i hvilken af de tre arrangørhavne, Bogense, Juelsminde og Brejning, de ønsker at starte: 

- Med de tre starthavne er der mulighed for at starte fra sin hjemhavn eller i det mindste mulighed for at vælge start- og målested nær sin egen havn, så man slipper for den kedelige transportsejlads, forklarer arrangørerne. 

Njordsejladsen sejles igen i 2019 den 15. juni. 

Se flere fotos fra sejladsen her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader