Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Forberedelser på Opti-banen. Foto: Sabine Gill/Kerteminde Sejlklub

Sådan gik Sailxtreme i Kerteminde med 500 joller fra 4 nationer

Det var 18. år i træk, at Kerteminde Sejlklub holdt Sailextreme i pinsen. 146 frivillige bakkede op om 400 sejlere og 1.500 medrejsende. KDY'er Helena Wolff vandt flot foran 144 A-opti. Se TV2-indslag.

Af Troels Lykke |

Gode placeringer ved stævnet kan udløse billetter til verdensmesterskaber, europamesterskaber og nordiske mesterskaber - så der noget at sejle om på Kerteminde Bugt.

- Vi holder mange stævner, men sailextreme er noget helt specielt. Det er vores største stævne, og det kræver en lang planlægning. Der skal laves lidt benarbejde, det må vi erkende, siger Jørgen Larsen, formand i Kerteminde Sejlklub til TV2 Fyn. - se interviews fra Kerteminde

Se resultater for alle klasser - der talte Optimist A, B og C-sejlere, Feva, Zoom 8, Europa, Laser Radial, Laser, 29er, A-Cat og Contender.

29er-start i Kerteminde i pinsen. Foto: Karen Billeskov/Kerteminde Sejlklub

Contender-start for 15 joller. Tidligere verdensmester Søren Dulong Andreasen fra Hellerup vandt i Kerteminde. Foto: Karen Billeskov/Kerteminde Sejlklub

Start for de foilende A-Cats. 11 joller deltog og Thomas Paasch vandt med 11 førstepladser i 11 sejladser. Foto: Karen Billeskov/Kerteminde Sejlklub

Helena Wolff var hurtigst blandt Opti A-sejlerne. Foto: Christine Wolff

Motor
content-loader
content-loader
content-loader