Sejleren Troels Kløvedal er død - blev 75 år
Troels Kløvedal sov ind så stille og roligt og fredeligt, som han havde ønsket sig, fortæller sønnen Mikkel Beha til Politiken. Kløvedal led af nervesygdommen ALS.
Han var omgivet af sine fem børn og sin kone Else Marie, skriver Politiken. (læs længere artikel.)
Kløvedal valgte til sidst at dø
Skrev med sin søn om Nordkaperen til det sidste
Mikkel Beha fortæller til Politiken, at han skrev med sin far omkring praktiske ting på Nordkaperen.
- Jeg sad og mailede med ham aftenen inden, at han tog beslutningen om, at han skulle herfra. Og fire-fem timer inden, at han tog beslutningen, sad vi og mailede frem og tilbage med noget praktik omkring Nordkaperen, og et kapilarhjul ude på ankerspillet, og hvordan vi får det lavet ude i Thailand. Senere samme aften kunne han mærke, at nu var tiden kommet, og så lukkede han øjnene og sov i to døgn, og så døde han helt fredeligt her til formiddag.
Kilde. Politiken
’Nordkaperen’ er testamenteret til hans fem børn samt ti unge styrmænd- og kvinder, som har lånt ’Nordkaperen’ i længere perioder. Foto: Martin Andersen
Troels Kløvedal tryllebandt sejlerne, når han holdt foredrag rundt omkring i Danmark, hvor han fortalte om oplevelserne med Nordkaperen. Her er han hos Dansk Marine Center i Aarhus i 2015. Foto: Troels Lykke