2. division: Bandholm forsøgte at lave en KDY'er - men blev straffet
KDY's ligarekord fra sidste weekend med udelukkende prikker bliver ikke slået i Kerteminde efter en straf til Bandholm. Et ungt Youngsters-hold ligger på en flot tredjeplads.
Flere af de lette besætninger har haft travlt på båden og ser formodentlig frem til søndagens sejladser, der byder på mindre vind.
Sidste stævnes vindere fører an
- Vores mål med stævnet er at holde os i top-5, som giver os muligheden for at rykke op i ligaens 1. division. Vi ved, at der er mange gode hold, så vi vil gøre vores bedste for, at målsætningen lykkes, forklarer Bandholm-sejler Bo Schulein i en pressemeddelelse.
Teamet har da også lagt flot fra land. Seks prikker ud af syv mulige er det blevet til, da en straf kostede holdet den sidste førsteplads, der i stedet blev vekslet til en placering som nummer to.
Dermed har de ikke formået at fortsætte de gode takter fra Frederikshavn-stævnet. Til gengæld har teamet hevet udenlandske, hhv. græske og italienske, gaster med ombord.
Et valg, som måske kan sikre teamet en podieplads, men som samtidig er forbundet med visse ulemper:
- Udfordringen lige nu er vores sydeuropæiske temperament, som får rejst en del protestflag, som juryen ikke er enig med os i og derfor ikke til vores fordel, forklarer sejler Peter Savnik og fortsætter:
- I dagens sejladser blev vi straffet på den hårde vind, så hver lille fejl talte stort. Henover middag gik vinden ned, og vi fik lavet færre fejl, siger Savnik, der håber på at slutte i top-5.
Youngsters er med helt fremme
Teamet viser seriøse takter, selv foran de ældre besætninger.
Det andet Youngsters-hold, som blev udtaget til første Youngsters-camp i Horsens, har dog langt flere problemer i den kraftige vind og ligger lige nu nr. 15 ud af 18:
- I dag har været en svær dag, hvor vi var pressede på fysikken i blæsevejret. Vi lavede egentligt gode starter og var med helt fremme flere gange, men vi endte næsten altid med at lave fejl i de tætte situationer rundt om mærkerne, forklarer Youngster Rasmus Lumbye.
Vinden skulle løje af i morgen, hvor de lettere besætninger måske har bedre mulighed for at holde sig i toppen. Stillingen lige nu:
Se lørdagens resultater her.