Se både og udstyr i Marstrand og hos Hallberg-Rassy på Orust
I dag og frem til søndag 26. august er der Åbent Værft hos Halberg Rassy på Orust samt Marstrand Boat Show. Danske VetusOnline.dk møder også op begge steder.
For der er mulighed for at slå to fluer med et smæk i denne weekend, hvor der er Åbent Værft hos Halberg Rassy samt Marstrand Boat Show.
- Sidste boat show blev besøgt af mere end 30.000 i 2017, forklarer Christian Glass fra VetusOnline.dk til minbaad.dk.
Den svenske interesseorganisation SWEBOAT var indtil 2016 medarrangør hos Halberg Rassy, men fra 2017 besluttede de sig for at starte Marstrand Boatshow.
Det skal vi ikke være kede af - nu kan man få endnu flere spændende oplevelser på én og samme weekend.
- På land finder man mange udstillere, som glade fremviser deres bådudstyr. Besøg hos Halberg Rassy er hyggeligt, der et lidt lilleby stemning og en rolig afslappet atmosfære, her er tempoet sat på lav, fortæller Christian Glass.
På værftet er opstillet madboder og telte, hvor du kan hvile fødderne og få en dejlig velsmagende anretning, alt imens du ser sejlerlivet passere forbi. Det er ikke så ringe.
Mere end 220 både i Marstrand
Mere end 220 både udstilles, og på land finder man den store udstilling af udstyr til båden og naturligvis også dejlig sejlerbeklædning til dig selv.
Sådan ser det ud på Orust, hvor Hallberg-Rassy står bag og blandt andet viser deres verdenspremiere Hallberg-Rassy 57 frem. PR-foto