Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Horsens Yachtværft, mødes på denne båd i Ishøj. Firmaet har forespørgsler på full service vinteropbevaringer, bundrenovering, dækrenovering, lakering og nye instrumenter. Foto: Horsens Yachtværft.

Horsens Yachtværft klar med gode råd til besøgende på Ishøj bådmesse

Horsens Yachtværft vil på Ishøj bådmesse fra 31. august være at finde på en 50 fods offshore båd Pepto Bismol, hvor besøgende kan få råd om vinteropbevaring, renovering og meget andet.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Horsens Yachtværft er en af mange udstillere ved årets flydende bådmesse i Ishøj som løber af stablen fra 31. august til 2. september.

- Formålet med udstillingen er at gøre opmærksom på vores værft og hvad der gør os til en god samarbejdspartner, når det gælder renovering, reparation og klargøring af folks båd, rig og motor, fortæller Søren Buhl fra Horsens Yachtværft.

Masser af proviant

Horsens Yachtværft vil være at finde på den 50 fods one off, 'Pepto Bismol'. Båden er en offshore båd bygget til sejlads i Arktiske egne, tegnet af Poul Brøker i Holbæk og bygget af William og Jørgen Jensen.

- Vi er klar til at tage en snak med besøgende omkring deres drømme, problemer og ønsker omkring deres 'lille baby' ombord på Pepto Bismol. Der vil være masser af proviant ombord, så der er også plads til lange snakke uden at man går tørstig og i værste fald sulten fra borde, fortæller Søren Buhl til minbad.dk.

Samarbejder med Permateek

Horsens Yachtværft oplyser at de fleste forespørgsler er på opgaver der skal foregå henover vinteren. Værftet har slået pjalterne sammen med Permateek.

- Især på dæks området skyder vi med skarpt i år. Det bedste produkt på markedet når man tænker i kunststof dæk er Permateek. Leck Risby fra Permateek Danmark deltager og kan give en god forklaring på hvorfor produktet er rigtig godt når dækket skal renoveres, udtaler Søren Buhl.

Horsens Yachtværft vil være at finde på 50 fods Pepto Bismol. Foto: Horsens Yachtværft.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader