Gå til hoved-indhold
Sailing Aarhus ser positivt på fremtiden omkring sejlads i smilets by. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Sailing Aarhus ser positivt på fremtiden omkring sejlads i smilets by. Foto: Troels Lykke

Sailing Aarhus skal have ny direktør

Bestyrelsen i Sailing Aarhus skal nu finde ny direktør, efter 53-årige Capitani stopper 1. marts og starter som chef for nyt internationalt sejlsportscenter.

Af Troels Lykke |

Bestyrelsen for Sailing Aarhus mødtes i aftes efter nyheden om, at organisationens direktør Thomas Capitani pr. 1. marts 2018 tiltræder stillingen som Centerchef ved Aarhus Internationale Sejlsportscenter. 

”Vi ønsker Thomas tillykke med stillingen! Vi glæder os meget til samarbejdet med ham og Sejlsportscentres bestyrelse. Det bekræfter os i, at vi har været med til at skabe resultater, der forpligter os for fremtiden” udtaler Mette Rostgaard Evald, formand for Sailing Aarhus i en pressemeddelelse fra bestyrelsen i Sailing Aarhus

Bag Sailing Aarhus står de seks sejlklubber omkring Aarhus, et samarbejde der har fungeret igennem 10 år, og som har skabt grundlaget for, at Aarhus i 2018 er vært for den største enkeltstående sportsbegivenheder i Danmark nogensinde – VM i sejlsport. 

Og det er også samarbejdet mellem Sailing Aarhus, Idrætssamvirket i Aarhus, Dansk Sejlunion og Team Danmark, der resulterer i, at vi nu her i foråret 2018 kan indvie Aarhus Internationale Sejlsportscenter med bevillinger fra Aarhus Kommune og betydelige donationer fra AP Møller Fonden, Nordea-fonden, Salling Fondene, Lokale & Anlægsfonden. 

Sejlsportscenteret realiserer en drøm

Sejlsportscentret realiserer en drøm for de aarhusianske sejlklubber om at kunne dele sejlsporten – ikke bare med hele Sejlerdanmark men også i et internationalt format og som en af baserne for dansk sejlsports elitesatsning ved Dansk Sejlunion og Team Danmark.

Derfor er jobændringen heller ikke et farvel mellem Sailing Aarhus og Thomas Capitani, men basis for et nyt og tæt samarbejde omkring sejlsport i Aarhus.

Samarbejdet mellem Sailing Aarhus, Aarhus Kommune, Dansk Sejlunion og Sport Event Danmark om gennemførelsen af VM her til sommer - forsætter med uformindsket styrke.

Derud over er Sailing Aarhus i fuld gang med at tiltrække nye sejlsportsbegivenheder til byen og etablere et samarbejde mellem erhvervslivet og sejlsporten, der sikrer det økonomiske fundament for et aktivt sejlsportsmiljø omkring Aarhus.
Motor
content-loader
content-loader
content-loader