Gå til hoved-indhold
J/70’erne benyttes henover hele ugen, til Sejlerskolen, pigesejlads, Sejl & Studér-programmet samt ligatræning. Foto: Dansk SejlunionSejlklubber
J/70’erne benyttes henover hele ugen, til Sejlerskolen, pigesejlads, Sejl & Studér-programmet samt ligatræning. Foto: Dansk Sejlunion

Thurø Sejlklub på layline med fire J/70ere

J/70 blev et let valg på grund af Dansk Sejlunions anbefalinger som fremtidens klubbåd og drømmen om deltagelse i Sejlsportsligaen. Bådene har til sammen en værdi på over én mio. kroner.

Af Troels Lykke |

En milepæl er nået for Thurø Sejlklub, der for to år siden satte sig et mål om at finde et supplement til fire Soling-klubbåde fra 80’erne. 

J/70 blev valgt, et let valg at træffe pga. Dansk Sejlunions anbefalinger som fremtidens klubbåd og drømmen om deltagelse i Sejlsportsligaen, hvor der sejles i J/70ere.

Men også i høj grad, fordi J/70’erne appellerer bredt til medlemmerne inklusiv de yngre sejlere, fortæller den sydfynske sejlklub til minbaad.dk.

Bruges bredt

J/70’erne benyttes henover hele ugen, til Sejlerskolen, pigesejlads, Sejl & Studér-programmet samt ligatræning, hvor Thurø Sejlklub har fået opbygget et miljø, hvor andre sejlklubber fra Fyn og Jylland deltager løbende i den ugentlige torsdagstræning, hen over sæsonen.

Det aktive J/70 miljø har også medført et årligt Tune-Up stævne, som i dette forår afvikles lørdag den 5. maj. Der sejles i 6 J/70’ere, idet Skolerne i Oure stiller med to både, så der er plads til 12 mandskaber.

Sådan blev en mio. kroner samlet ind

De fire både kommer ikke af sig selv. Der ligger mange timers arbejde bag anskaffelsen af den fjerde J/70’ere. De fire både har en værdi af over 1 mill. kr.

Driften finansieres via brugerbetaling, mens anskaffelsen er sponsoreret via fonde, reklamer og virksomhedsevents.

En lille håndfuld erfarne sejlere har de sidste par år mødtes en gang ugentlig udenfor sejlsæsonen for at organisere hele miljøet – sponsorater, fondsansøgninger, events, vedligehold, booking, mm.. og med et tæt samarbejde med klubbens bestyrelse er målet nået.

Båddåb 21. april

Der bliver båddåb på den nye J/70 ved den forestående standerhejsning den 21. april kl. 15.00, hvor de fremmødte kan nyde fire sejlklare J/70ere på stribe ved broen i Gambøt.

Driften finansieres via brugerbetaling, mens anskaffelsen er sponsoreret via fonde, reklamer og virksomhedsevents.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader