Gå til hoved-indhold
Et slag på tasken lyder, at de forhøjede moler vil koste omkring 10 millioner kroner, men det er der ikke råd til i Kerteminde. Foto: Troels LykkeHavne
Et slag på tasken lyder, at de forhøjede moler vil koste omkring 10 millioner kroner, men det er der ikke råd til i Kerteminde. Foto: Troels Lykke

Vandet stiger over Kertemindes moler

Tre gange i efteråret gik vandet over molerne i Kerteminde Marina. Og det var tre gange for meget, siger formand for Kerteminde Sejlklub, Jørgen Larsen, men i Nyborg rykker man.

Af Troels Lykke |

Gæstesejlerne sejler til Nyborg, hvis ikke Kerteminde kommer igang med at investere i marinaen, siger formand for Kerteminde Sejlklub Jørgen Larsen.

- Vi oplever oftere og oftere, at molerne er under vandoverfladen, og vores både ligger ubeskyttet, fortæller formand for Kerteminde Sejlklub, Jørgen Larsen til Fyens Stiftstidende.

Han advarer om, at hvis ikke der snart kommer en løsning på de lave moler i marinaen, så risikerer Kerteminde at miste sin betegnelse som en A-havn.

A eller B-havn?

De danske havne er inddelt i fire klassifikationer; A, B, C, eller D, hvor A er den bedste, og C gives til en svajeplads eller bådebro.

Det er forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension, der udarbejder den såkaldte havneliste, der blandt andet har betydning for, hvilken dækning bådejerens forsikring giver i tilfælde af uheld.

I en A-havn er båden forsikret hele året, mens bådene i en B-havn kun er forsikret i perioden 1. april til 15. november.

Det betyder, at bådejerne i en B-havn er tvunget til at tage deres både op af vandet hen over vinteren, mens bådejere i en A-havn (som i Kerteminde) kan lade deres både ligge i havnen hele året, ifølge Forsikring og Pension.

Samtidig kigger sejlklubben misundeligt mod Nyborg, som sidste år satte gang i en opgradering af marinaen til mellem 90 og 120 millioner kroner.

- Det er rigtig skidt for Kerteminde Marina, hvis vi efterlades tilbage med en marina i gammel stand, hvor de får en spritny marina, siger Jørgen Larsen.

Molerne blev bygget for lave

Problemet med de lave moler har været diskuteret i flere år, og sejlerne drog derfor et lettelsens suk, da byrådet sidste år vedtog den såkaldte Marinaplan, der med en investering til rundt regnet 30 millioner kroner fremtidssikrede Kerteminde Marina.

Moler, bådebroer og publikums-faciliteter ville over en årrække få et gevaldigt løft. Og for en gang skyld havde byrådet også finansieringen på plads. Hele herligheden skulle nemlig finansieres af de byggerettigheder, byrådet ville sælge til private investorer på Nordre Havnekaj og Strandkilen.

Den plan holdt lige indtil kommunalvalget, hvor flertallet i byrådet skiftede, og planerne om at sælge byggerettigheder blev afblæst. Og så var der lige pludselig ikke penge til at forny marinaen.

En del af problemet med de for lave moler skyldes, at Kerteminde Kommune, dengang man bygge molerne, valgte at bygge dem i kote 1,5.

Læs hele artiklen i Fyens Stiftstidende

Sådan skulle havnen se ud, men Kerteminde Kommune har en gabende tom kommunekasse, så projektet er udskudt.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader