Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Selvom Bavaria C65 ser indbydende ud i kahytten skrottes den nu i produktionen. PR-foto

Bavaria skrotter 65 fods sejlbåd og andre modeller

I dag producerer det sydtyske værft 26 modeller. Det tal skal reduceres til 10-12 modeller for at få den kriseramte bedrift på fode igen, fortæller de nye ejere Capital Management-Partner.

Af Troels Lykke |

Det tyske investeringsfond Capital Management-Partners (CPM), der fornylig købte Bavaria Yachtbau vil forenkle produktionen for at få reduceret udgifterne.

Ifølge Powerboat World skal antallet skæres fra de nuværende 26 modeller og ned til 10-12 stykker.

Flagskibet Bavaria C65 skrottes og E-linjen er standset og motorbåden Bavaria R55 flyttes hjem fra Kroatien og til Giebelstadt hos Bavaria Yachtbau

Det vil dog tage nogle år før værftet når ned på 10-12 modeller.

- Vi skal koncentrere os om at producere populære modeller med god kvalitet, siger Erik Appel, der er ny daglig leder hos Bavaria Yachtbau.

Dropper Bavaria-navn til katamaraner

Bavaria Catamarans vender også tilbage til sit tidligere navn, Nautitech, som man mere forbinder med en katamaran end en Bavaria, lyder det fra Dr. Ralph Kudla, der er partner i Capital Management-Partner.

De ejere forventer at der om et års tid atter er plus i regnskabstallene hos den kæmpe bådproducent, der har 800 ansatte til sammen i Tyskland og Frankrig.

I Danmark er importøren Dansk Marine Center, der ligger nord for Aarhus.

Sådan ser den nye Bavaria 45 ud. Den blev vist frem første gang i januar 2018.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader