Kapsejlads

Jan Hansen ses her til højre i sin alubåd. Han mødte flere bagbord både, der ikke vigede for ham lige efter starten. Foto: Sven Jürgensen

Erfaren sejlmager roser Silverrudder og fortæller om sine uheld

Sejlmager Jan Hansen, 61, havde uheld med indhalerlinen på sin fok og senere med sin motor på 45 fods alubåd. Han udgik. Her en beretning om solosejlads med vindstød på 20 m/sek.

Af Troels Lykke | 28-09-2018 15:33

Min plan var fra starten i Silverrudder at krydse ud kun for storsejl i 1. reb. Det gav en anstændig fart i båden, men først og fremmest en god manøvreevne.

En kraftig medgående strøm på 3-4 knob, gav et godt løft på højden over grunden, sådan skriver sejlmager fra North Sails, Jan Hansen, på sin blog

Den erfarne sejlere fra København, fortæller videre.

Inden for den første halve times tid faldt jeg bag adskillige baggord halse både som ikke kunne gå af vejen. Så jeg er sikker på valget, var rigtig for mig og for mine konkurrenter.

Efter Rantzausminde, hvor der var mindre trængsel og mere bredde på banen, rullede jeg min 55 m2 fok ud.

Vinden drejede lidt mod styrbord efter Lehn Skov, så klokkerent kryds videre frem.

42 knobs vind i byger

I de byger som kom ind over banen, øgede vinden op til 42 knob tws. Mellem bygerne droppede den ned til 25 knob.

Efter ca. en times kryds kom der ikke flere byger, men vinden holdt sig konstant på 35-42 knob. Jeg luffede i de hårdeste pust for at kontrollere krængningen. Men det hårdt for fokken, som levede en del når båden blev presset så højt op på vindvinklen.

Omkring Lyø ligger jeg på bb halse, med Fyn et par hundrede meter til læ og beslutter der at bjærge storsejlet helt og krydse videre for fok alene.

Indhalerlinen til fokkeskøde sprænger

Bedst da storsejlet er kommet halvvejs ned, sprænger indhalerlinen til mit fokkeskøde. Jeg har en såkaldt 3D skødning (fokken skødes gennem en ring som holdes af en ind- og udhaler).

Det betyder af fokkeskødet bliver presset hårdt ud mod undervantet, som bukkes udad med en kraftig vinkel.

Jeg var bekymret for om vantet kunne holde til presset og fokken blev omgående slækket et par meter. Dernæst ville jeg rulle fokken halvt ind, for at få et mere ubelastet skødepunkt.

Desværre var indrullelinen til rulleforstaget, med al den rusken i riggen, faldet ned under tromlen, så fokken kunne ikke rulles ind.

Lå med blafrende fok

Så nu lå jeg med en vildt blafrende fok og et lammet storsejl halvt nede af masten. Med en kyst som nærmerede sig hastigt, på fremme og til læ.

Båden kunne ikke gå over stag med den sejlføring, så næste beslutning blev at starte motoren og tvinge båden over på stb halse og væk fra kysten.

Motor ville ikke starte

Men to ulykker kommer sjældent alene: Motoren ville ikke starte.

På min læ side havde jeg en XP 44 grundstødt inden på stranden og jeg var også ved at løbe tør for vanddybde.

Beslutningen blev at falde af, ind mod den grundstødte båd med 8-9 knobs bådfart, bomme rundt og komme tilbage ud på frit vand.

Det var i sandhed et spændende øjeblik, men rundt kom båden og de umiddelbare problemer blev forvandlet til hårdt arbejde.

Uansvarligt at fortsætte

Jeg indså at med en stor fok som ikke kunne rulles og uden en motor som nødløsning, var det, under de vindforhold, uforsvarligt at fortsætte.

En opringning til Raceoffice med en udgået deltager 376 og en anmodning om assistance til den grundstødte XP 44, var den næste handling.

En tung beslutning at udgå

Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst er udgået af en kapsejlads. Det må ligge mere end 30-40 år tilbage, hvis overhovedet.

På vej retur mod Svendborg, fik jeg bjærget fokken ned på dækket og sat 2. reb i storsejlet. Båden var igen under fuld kontrol. Efter gode råd fra Leif, min altid hjælpsomme mekaniker, fik jeg, få sømil fra Svendborg, igen liv i motoren.

Motoren er en spritny Yanmar med elektronisk styring.

Løsningen var at tage strømmen ved hovedafbryderen i nogle minutter og derefter forsøge at starte igen.

Jeg havde imidlertidig forsøgt at starte så mange gange, at mit startbatteri var løbet tør for strøm. Et sæt startkabler fra hovedbatteriet til startbatteriet fik fikset det problem.

Et minuts kontinuerlig tørning med starteren, fik liv i bæstet. Hvad den præcise årsag til startproblemet kendes endnu ikke.

Hvad kunne jeg have gjort anderledes

Hvad kunne jeg have gjort anderledes for hindre min udfordringer:

Den største fejl var en mistolkning af vejret. Jeg havde klart undervurderet hvor hård vind der ville komme. Jeg burde ikke have afrigget mit inderforstag med tilhørende hårdtvejrsfok på 25 m2.

Det havde været en passende sejlføring. Eneste ulempe med inderforstaget er, at vendinger med den store fok er meget omstændige og langsomme. Men igen, jeg ville ikke få brug for at vende med den store fok i al den luft. En ærgerlig fejlvurdering.

Jeg kunne have undgået problemet med indrullelinen, ved at totte linen hårdt op og låse den, efter fokken var rullet helt ud. Den husker jeg til næste gang.

Ros til Silverrudder

Generelt om sejladsen, vil jeg rose Silverrudder:

For at udskyde starten fra fredag til lørdag.

For at skære igennem og holde fast i en start.

For at indskærpe overfor deltagerne at de skal udvise godt sømandskab, herunder nøje vurdere egne og båden evner, inden de starter. Stor respekt for dem valgte at sige fra inden starten.

Der er mere end 400 holdninger blandt deltagerne til starttidspunkt, startlinjens placering, omsejlingsretningen mm Dertil kommer utallige bemærkninger og meninger fra alle dem som tørsejler på FB.

Befriende at Raceoffice står ved deres beslutning

Det er befriede at høre fra Raceoffice, at de står ved deres beslutning og de er lydhøre overfor konstruktiv kritik.

Jeg havde en enkelt bemærkning til ledelsen omkring brug af motor. Jeg mener det burde være tilladt at have motoren kørende i tomgang ved passage under broen.

Det ville give en mulighed for hurtigt at komme ud af en presset situation og det ville foreneligt med godt sømandskab.

Om det skal resulterer i en tidsstraf eller en medalje for at redde en konkurent, kan afgøres ved en efterfølgende høring.

Jan Hansen