Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Finalen sejles på Bygdin søen i Norge som ligger 1051 meter over havets overflade. Foto: Grundig Sailing Cup.

Oure-hold vil forsvare sejr i J/70 ved Grundig Sailing Cup i Norge

Fem danske J/70 besætninger er klar til Grundig Sailing Cup 2018 Nordic Finals på Bygdin søen i Norge den 22.-23. september. Oure-hold med Jesper Radich kan forsvare sejr fra sidste år.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Idrætsskolerne i Oure vandt sidste år Grundig Sailing Cup 2018 Nordic Finals med Jesper Radich som skipper. Holdet får igen i år mulighed for at forsvare titlen mod 17 andre J/70 besætninger fra de nordiske lande.

Specielt udtaget

Udover Oure-holdet deltager fire andre danske besætninger anført af skipperne Balder Tobiasen fra Kerteminde Sejlklub, Jacob Nicolajsen fra Horsens Sejlklub, Bjerne Sørensen fra Thurø Sejlklub samt Jonas Sørensen fra Thurø Sejlklub.

Holdene er specielt udtaget til Grundig Sailing Cup 2018 Nordic Finals gennem de nationale Grundig Sailing Cup stævner og den nationale rangliste.

Sejlads 1000 meter over havet

Grundig Sailing Cup 2018 Nordic Finals finder sted den 22.-23. september, og formatet bliver heat sejlads i grupper på 4-8 både, hvor J/70'erne er stillet til rådighed for deltagerne.

Det er sjældent man får mulighed for at sejle på en sø 1000 meter over havets overflade mellem bjerge, så det bliver en spændende oplevelse for sejlerne. Bygdin søen ligger i Jotunheimen i Norge. Søren ligger 1051 meter over havet, er lang og smal med et areal på cirka 40 kvadratkilometer, i luftlinje 25 km lang og største dybde er 215 meter.

DM i Skovshoved

J/70 Grundig Sailing Cup holdes nu som nationale serier i Danmark, Finland, Norge og Sverige med op til 3-4 årlige fleet race stævner i hvert land, inklusiv det nationale mesterskab.

I Danmark er i år afviklet Grundig Sailing Cup stævner i Horsens og Rungsted, og det sidste stævne bliver DM i skovshoved den 6.-7. oktober.

Læs mere om Grundig Sailing Cup for alle de nordiske lande her, eller for Danmark her.

Deltagerlisten til Grundig Sailing Cup 2018 Nordic Finals. Foto: Grundig Sailing Cup.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader