Gå til hoved-indhold
Olie og kikkert er blandt de produkter, Palby Marine viser frem på messen. Foto: Palby MarineUdstyr
Olie og kikkert er blandt de produkter, Palby Marine viser frem på messen. Foto: Palby Marine

Palby viser 1852-serien i Ishøj - lige fra olie til kikkerter

Der mangler tilsyneladende ikke noget i Palbys egen serie, der har produkter til konkurrencedygtige priser, lyder det fra Kolding-grossisten. Udstyr fra Navico udstilles ligeledes på messen.

Af Sara Sulkjær |

Ikke kun sejl- og motorbåde finder vej til messen i Ishøj. Også en række udstyrsforhandlere og -grossister står klar med stande på havnen, når dørene åbner fredag. 

Blandt dem er naturligvis Danmarks største grossist, Palby Marine, der har pakket produkter fra Navico og deres 1852-serie i traileren. 

Produkter fås ikke hos konkurrenterne

En serie, der indeholder meget af det, sejleren har brug for ombord. En kikkert, olie, lommelygter, service og kompas er blandt de produkter fra serien, de besøgende vil kunne kigge nærmere på i Ishøj. 

- Det er et stort program, vi har. Det er gode produkter til gode priser - de er ikke nødvendigvis billige, men bestemt konkurrencedygtige, understreger Christina Rosenkvist fra Palby Marine. 

Samtidig er det produkter, som ikke kan fås hos de øvrige forhandlere. Produkterne finder Palby Marine nemlig i udlandet, hvorefter de specialproduceres til grossisten.

Også elektronik fra de populære Navico-mærker Simrad, B&G samt Lowrance kan de besøgende se på Palby-standen i weekenden. 

Få hjælp til problemer

Som grossist er det dog ikke for at sælge produkter til landets sejlere, at Palby Marine endnu engang sætter kursen mod Ishøj: 

- Vi er bare ovre for at vise vores varenumre frem og skabe opmærksomhed omkring dem, forklarer Rosenkvist, som desuden opfordrer sejlerne til at komme forbi standen, hvis de oplever problemer med produkterne.

Ishøj Båd- og Vandsportsmesse er åbent for besøgende fra den 31. august til den 2. september. Læs mere her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader