Sejlbåd sunket ud for Bornholm - 10 sejlere reddet
Grundstødning på klipper blev dyr for 14 meter sejlbåd. Ti personer er i dag reddet i land efter at være kommet i havsnød nogle hundrede meter ud for Svaneke, skriver dr.dk.
Af Troels Lykke |
De var ude at sejle, da deres 14 meter lange sejlbåd under tysk flag stødte på grund på et klippeskær ikke langt fra Svaneke Havn.
Personerne blev reddet af redningshold fra Forsvaret, som fik meldingen om et skib i nød klokken 06.22.
Båd sank efter sejlere blev reddet
Kort efter redningaktionen sank båden klokken 07.17, oplyser Michael Horn, der er vagtholdsleder hos Forsvarets Operationscenter.
- Vores redningshold fra Nexø var fremme først og trak skibet fri. Passagererne blev reddet over på redningsfartøjet FRB17 og er nu sejlet til Nexø Havn. Meldingen er, at de alle er okay, fortæller han til DR Nyheder.
Forsvarets redningsstationer i Svaneke, Nexø og på Christiansø blev aktiveret, samt helikopter.
Alle om bord er reddet sikker i land. (se fotos af båden på News Break)
Kilde dr.dk
Svaneke ligger på Bornholms nordøstlige side. Her sank båden i dag.