Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Normann Sloth har sejlet rigtig mange sømil. Både på Atlanten, Middelhavet og Østersøen har han stået bag roret. Privatfoto.
Sejlklubber
Generalforsamling besluttede at hædre det mangeårige medlem Ole Bøgild som æresmedlem. Ole har en lang historisk hvor han har været et stort aktiv for sejlklubben. Privatfoto.
Sejlklubber
Generalforsamlingen takkede Flemming der gennem de sidste fem år har været intern revisor, og har i høj grad været ankermand for at få vendt en skrantende økonomi til i dag at have et sund og fint økonomisk grundlag.

Ny formand i Roskilde Sejlklub vil favne alle og vise fjordens muligheder

Roskilde Sejlklub afholdt ordinær generalforsamling den 26. marts, hvor klubben fik ny formand, og medlemmer blev hædret. Klubben er med sine cirka 500 medlemmer både en af landets største og ældste sejlklubber.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Tirsdag den 26. marts afholdt Roskilde Sejlklub generalforsamling, hvor Normann Sloth blev valgt til ny formand for Roskilde Sejlklub.

Normann overtager formandskabet efter Morten Rytter, der i de sidste fem år har været med til at føre sejlklubben frem til en meget dynamisk klub med en sund økonomi og omfattende aktivitetsniveau.

Vil vise fjordens muligheder

Især junioraktiviteterne har været i en rivende udvikling og har sikret, at stadig flere børn og unge får glæde af fællesskabet, et sundt udeliv og får en tryg introduktion til fjordens muligheder.

Formandskabet sker derfor på et grundlag, hvor der er rigtig gode muligheder for en videre udvikling. En meget markant ændring, som Normann har stået i spidsen for, kan allerede ses på klubbens helt nye hjemmeside.

Aktiv sejler

Normann startede som dreng med at sejle optimist i Jyllinge Sejlklub, og siden er det blevet til rigtig mange sømil under kølen, både i lokale kapsejladser, stævner og langture på Atlanten, Middelhavet og Østersøen.

I Roskilde Sejlklub har Normann Sloth specielt været aktiv med organisering af de fælles kapsejladser sammen med Veddelev Sejlklub.

- Som formand ønsker Normann at fortsætte klubbens gode udvikling og muligheden for at få endnu flere i gang med at sejle og nyde de mange muligheder på vandet, skriver sejlklubben i en pressemeddelse.

- Ambitionen er, at Roskilde Sejlklub udvikles på alle parametre og favner alle: Optimister, ungdomssejlads, sejlskole, kapsejlads, kajak, match race, elitesejlads, tursejlads, stand up paddle, fællesskab og bare sejlads og friluftsliv i almindelighed. Alle skal føle, at de får maksimalt ud af medlemskabet i klubben, skriver de.

Bestyrelsen

Af øvrige medlemmer af Roskilde Sejlklubs bestyrelse blev Henning Egemark valgt til næstformand, Birgitte Larsen (juniorudvalg), Hanne Larsen (kajakudvalg), Lone Østergaard (kasser), Jess Hovgaard (broer og pladser), Søren Andresen (klubarrangementer), Morten Rytter (almindelig medlem) og Preben Gregersen som suppleant.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader