Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Pro sejler, Jesper Radich, stod for træningen af de syv J70'ere. Foto: Thurø Sejlklub.
Sejlklubber
Sejlklubber

Jesper Radich stod i spidsen for træningsfællesskab på Sydfyn i weekenden

32 forventningsfulde J/70-sejlere stillede lørdag til træning i det sydfynske. Sejlerne var under kyndig ledelse af den tidligere America's Cup-sejler Jesper Radich, som er en del af Skolerne I Oures trænerteam.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Træningslørdagen var en del af det sydfynske J/70-samarbejde mellem Oure Skolerne og Thurø Sejlklub.

Vejret viste sig fra sin bedste side med 3-8 m/s og en blå himmel. Formiddagen blev brugt til forskellige træningsøvelser med fokus på starter, mens der om eftermiddagen blev afviklet en minikapsejlads i de syv J/70'ere.

På podiepladserne endte de tre 1. divisionsmandskaber fra Svendborg, Thurø og Vejle i nævnte rækkefølge.

Standerhejsning og stort event

Det næste store event er Tune-Up-stævnet lørdag den 27. april, hvor også standeren bliver hejst i Thurø Sejlklub.

Ti ligamandskaber stiller til start, hvor også to tyske mandskaber stiller op. Thurø Pirates-reserverne og Oure Sejlgymnasium stiller også til start på Thurø i de seks J/70'ere.

Søndag den 28. april fortsættes træningen, hvor flere af de hold, der deltager i Tune-Up, ligeledes deltager i træningen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader