Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
BB 10-meter sejler her gennem læen af Ulf Brandt i en Express i 2014. Foto: Troels Lykke

Sjælland Rundt indfører nu Racing-Ungdom i den gamle kultsejlads der vokser

Helsingør Sejlklub har som noget nyt introduceret “Racing-Ungdom” som er et tiltag til at få endnu flere unge til at sejle. Reglen for dette felt er, at alle ombord skal være under 25 år. vokser - i år var 160 både - nu åbner tilmeldingen.

Af Troels lykke |

Helsingør Sejlklub har netop åbnet for tilmeldingen til Sjælland Rundt 2020, der sejles 25. til 28. juni.

Interessen for den traditionsrige distancesejlads har været stigende de sidste par år og det ses på tilmeldingslisten der sidste år rundede ca. 160 både, fortæller Helsingør Sejlklub til pressen.

Turfelt stiger

Alle kan deltage og det er der mange tursejlere der har taget til sig. Cruisingfeltet med turbåde uden målebrev er også steget støt og noget tyder på sejladsen er på vej tilbage til hvad det hele startede med at handle om; at sejle, lyder det fra Helsingør.

Der er plads til alt fra de store hurtige racingbåde, de mindre CB66’ere og H-både til de mellemstore cruisingbåde. Sejlklubbens mål er at få så mange på vandet som muligt og alle er velkomne.

Racing-Ungdom introduceres

Helsingør Sejlklub har som noget nyt introduceret “Racing-Ungdom” som er et tiltag til at få endnu flere unge til at sejle. Reglen for dette felt er, at alle ombord skal være under 25 år - dog minimum 18 år.

Til gengæld lover klubben billig tilmelding gennem hele tilmeldingsperioden for de unge sejlere. Hvis du vil opleve en af Danmarks smukkeste distancesejladser, så gå ind på www.sjaellandrundt.dk og tilmeld dig den traditionsrige sejlads.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader