Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her ses Spodsbjerg havn den 1. januar 2019. Der er i dag målt 23, 4 m/sek. ved Røsnæs, fortæller TV 2 Vejret netop nu på TV 2 News. Foto: Troels Lykke

Langvarig storm Alfrida giver forhøjet vandstand

Det er nu tid for mange til at tjekke deres båd, hvis den er flyldende, for vand fra Kattegat og Østersøen giver to forskellige, men sammenhængende stormfloder i de indre danske farvande.

Af Troels Lykke |

Den langvarige blæst presser vand ind mod kysterne i den centrale og sydlige del af landet fra to retninger, fortæller TV 2 Vejret.

I første omgang er vand fra Kattegat det sidste døgn strømmet ned mod Sjællands og Fyns nordkyster og ind i fjordene. Her topper vandstanden til morgen.

Senere på dagen vil blæsten presse vand ned gennem Østersøen og forbi Bornholm til områderne fra Lillebælt, Storebælt og Øresund og sydpå. Her topper vandstanden ud på eftermiddagen.

Stormen har af det svenske meteorologiske institut fået navnet Alfrida.

Roskilde Fjord og Isefjord

Onsdag morgen topper vandstanden i Roskilde Fjord og Isefjord som følge af den kraftige nordenvind hen over natten.

Der er målt fuld storm ved både Anholt og Røsnæs, foruden Hirtshals og Thyborøn i går, og det har sat store vandmængder i bevægelse ned gennem Kattegat.

Odense Fjord og Nordfyn

Vandstanden i Odense Fjord stiger endnu onsdag morgen, og man forventer, at den topper i løbet af formiddagen på omkring 160 centimeter over det normale niveau.

Det er en hændelse, som man i henhold til statistikken burde se mindre end fem gange på 100 år.

Under stormen Ingolf i 2017 nåede man i Odense 168 centimeter, så det er sammenlignelige niveauer.

I denne del af landet er det endnu vand fra Kattegat, som ved vindens hjælp er på vej ned mod kysten og Odense Fjord.

Der er også oversvømmelser flere steder ved kysten ned gennem Storebælt. Blandt andet er vejen mellem Nyborg og Svendborg lukket.

Kilde. TV 2 vejret

Motor
content-loader
content-loader
content-loader