Gå til hoved-indhold
Havne
Sådan så der ud i Ballen Havn i slutningen af november, hvor man kunne se at arbejdet med ny bro er gået i gang. Foto: Troels Lykke
Havne

115 meter lang bro fra 1976 udskiftes i Ballen Havn på Sydfyn

Pælene, der holder broen oppe, er tæt på gennemrådne, det samme er bjælkerne, der holder brodækket oppe. Det bliver dyrt for den private havn, hvor hver bådejer fra næste år får hævet havnelejen med 1.000 kr. årligt.

Af Troels lykke |

Pælene, der holder broen oppe i Ballen Havn, er tæt på gennemrådne, det samme er bjælkerne, der holder brodækket oppe, og broen er i det hele taget i så dårlig forfatning, at havneforeningen i sommer måtte lave et par nødreparationer på den for, at den skulle holde.

- På et tidspunkt hang broen som en hængekøje nogle steder, så vi blev nødt til at iværksætte noget en fart, siger formand i Ballen Havneforening, Niklas Henning Jensen, om den 115 meter lange bro fra 1976, som i den grad trænger til at blive udskiftet.

Sådan skriver Fyens.dk

Og det er planen, at den bliver inden længe, forklarer formanden.

- Broen er simpelthen udtjent, og vi har konstateret, at den skal udskiftes, og at det skal ske nu.

1,3 mio. kroner - sejlerne må betale mere

Den samlede pris for projektet lyder på 1,3 millioner kroner. Penge, som havneforeningen ikke selv ligger inde med.

- Det er dyrere, end vi havde penge i kassen til. Vi har ikke en decideret usund økonomi, men har haft et meget billigt kontingent, som måske er medvirkende til, at økonomien ikke er helt robust nok, når sådan noget her kommer, siger formanden.

Låner gennem Kommunekredit

Havneforeningen har derfor søgt om at låne pengene gennem kommunernes kreditforening, Kommunekredit, for på den måde betale for brorenoveringerne.

Samtidigt har den forhøjet medlemskontingentet med fra 1500 til 2500 kroner pr. år.

Kilde. fyens.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader