Gå til hoved-indhold
Tur
Great Dane 28'eren ankret ved det sydligste punkt på turen, Morro de Sao Paulo. Foto: Esben Kristensen
Tur
Sejlerfamilien ankommer til den brasilianske øgruppe Fernando de Noronha efter deres Atlantkryds. Foto: Esben Kristensen
Tur
En del sejlerbørn er dukket op på familiens vej. Blandt andet Tonya fra Schweiz, som her er til overnatning ombord. Fortrækker forældrene fra hovedkahytten, går det fint med pladsen. Foto: Esben Kristensen
Tur
Danskerne købte tøj ved sejlklubbens syerske. Her kostede et par bukser seks euro, og da kunne man frit vælge stof. Foto: Esben Kristensen
Tur
En anderledes jul ventede sejlerne på Tenerife, hvor børnene var iklædt marokkansk festtøj. Foto: Privatfoto
Tur
Inden Atlantkrydset lagde familien vejen forbi Marokko, der i ørkenen blandt andet diskede op med kamel-ridning og overnatning i beduintelt. Foto: Esben Kristensen

Dansk familie krydser Atlanten i en Great Dane 28

I to og et halvt år bliver den 28 fod lange sejlbåd, der har kostet 70.000 kr., familien Kristensens hjem. Efter det spændende oceankryds er ankeret kastet i Brasilien, hvor overfald er en reel risiko blandt den ellers altid smilende befolkning.

Af Sara Sulkjær |

Vibe Schourup-Kristensen har netop underskrevet en ny, tre år lang kontrakt som polarforsker i Tyskland. Et job, der, selv når kursen sættes mod kølige isbjerge mod nord, bringer varm glæde i et inkarneret forskerhjerte.

Alligevel er trangen til at flytte fra det store naboland, opleve fremmede kulturer og skifte madpakkesmøring ud med nærværende familietid tillokkende.

En camper i New Zealand og backpacking i Asien svæver skiftevis forbi 38-årige Vibe og manden Esbens tankehimmel. Lige indtil familiens Great Dane 28, Chip-Chip, til 70.000 kr. formår at bide sig fast på sejlernes nethinde:

- Alle ved jo, at en langturssejler til en familie er på mindst 40 fod lang og udstyret med alverdens udstyr, som vi aldrig vil få plads til i vores lille båd. Alligevel kom tanken oftere og oftere; vi kan jo bare bo i Chip-Chip, forklarer Vibe Schourup-Kristensen til Minbaad.dk.

En kæmpe beslutning

Efter en tre uger lang og regnfuld sejlerferie i Danmark er familien, der foruden mor Vibe og far Esben består af børnene Runa og Mattis på ni og fem år, ikke i tvivl: 

I sommeren 2018 kaster de fortøjningerne og vender stævnen mod ét års sejlads uden arbejde, lektier og lange forældremøder.

- Det føles som en kæmpe beslutning, når man siger sit job og sin lejlighed op for at sejle. Men den ene dag tager den anden, og det viser sig ikke at være ret svært, forklarer familiemoren, der har sejlet, siden hun var barn.

Middelhavet bliver første farvand, der får fornøjelsen af at besøg fra familien. Herefter går turen til Kanarieøerne, inden langturssejlerne – stik imod planen – tilbagelægger de 1300 sømil over Atlanterhavet i den blot 28 fod lange 70’er-båd:

- De store bølger på Atlanten, der kommer væltende bagfra, kan virke skræmmende, men når båden bare løfter sig op og sejler videre, vænner man sig hurtigt til det, forklarer Kristensen, der særligt værdsætter bådens lange køl, som beskytter ror og propel mod diverse fiskenet.

Finansiel buffer

Ét er bådens udmærkede sejlegenskaber. Noget ganske andet er at stuve en moderne småbørnsfamilie med alt, hvad det indebærer af legetøj, skolebøger, værktøj og dåsemad, ned på ganske få kvadratmeter:

- Generelt må vi bare rydde op hele tiden, for ellers er der simpelthen ikke plads til os. I starten virkede det helt vildt at skulle få alle tingene pakket ned, men efterhånden fylder det ligesom mindre, erfarer familien.

Selvom børnenes senge, der er placeret i salonen, hver morgen behørigt må gemmes væk, og morgenkaffen først kan brygges, når sidste mand slår øjnene op, fortryder sejlerne ikke, at de er gået mod strømmen af store, moderne langtursbåde:

- Vi vil hellere have den ekstra finansielle buffer til oplevelser undervejs, og det er også vigtigt for os at vide, at vi har penge nok til at starte vores liv i Danmark igen, når vi kommer hjem, påpeger sejlerne.

Nu, ét år senere, har Great Dane’n vist sit værd. Utallige bølger er brudt, tusindvis af sømil tilbagelagt og ankeret kastet i det eksotiske Brasilien.  

Låser båden om natten

Et land, som de fleste langturssejlere herhjemme holder nøjsomt på afstand, og som på cruisernes hjemmeside, Noonsite, er befængt med en længere liste over lokale overfald på opankrede både. 

- Men vi tænkte, at hvis vi startede med at ligge i marina og lyttede til folk, der er vant til at sejle her, ville det være ok. Og det har det også været – men vi låser båden indefra hver nat, understreger Kristensen.

Som det kendes fra flere af verdens fattigste områder, er også det sydamerikanske land spækket med kontraster. 

Mens de rige har sat sig solidt på flødekagens top, må store dele af den mindre velhavende befolkning nøjes med at slikke kageresterne gennem underbetalte jobs i de bedrestilledes prangende villaer.

Alligevel kan selv ikke en tom pengepung fravriste smilet og venligheden fra de altid imødekommende brasilianere:

- Problemet er selvfølgelig bare, at der kun skal én voldelig person til, før vi reviderer vores opfattelse og advarer alle mod at sejle hertil. Og lige præcis for Brasilien er vi opmærksomme på, at risikoen for overfald er reel, forsikrer sejlerne.

Karrieren mister sin betydning

Ikke mange dage har familien nu tilbage i det eksotiske land, inden visummene udløber, og stævnen rettes mod nye, nordlige kyster.

Fransk Guyana, Surinam, Caribien, USA og canadiske Newfoundland er på to-do-listen, hvorefter de hjemlige himmelstrøg så småt lurer i horisonten:

- Hvis vi er hardcore nok, sejler vi hjem over Grønland og Island. Men eftersom jeg stadig rystede af kulde efter en nattevagt, da vi nærmede os Dakar, er det også en realistisk mulighed, at vi sejler direkte fra Newfoundland til Europa, forklarer familiemoren.

Mens planen fortsat er en smule diset, er målet klart: I efteråret 2020 vil familien, der blot planlagde at drage på ét års langturssejlads, plante fødderne på dansk jord - 2,5 år og utallige oplevelser senere:

- Vi tror, at karriere, legeaftaler og hobbyer er så vigtige, at vi ikke kan tage væk et år, men når man først er sejlet, er det svært at forstå, hvad det var, der var så vigtigt. Og det siger jeg, selvom jeg var glad for mit job og ikke kan regne med at finde et tilsvarende, når vi kommer hjem, slutter Vibe Kristensen.

Du kan følge familien Kristensens langturssejlads her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader