Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her ses en GoBoat i Københavns Havn nederst i billedet. Foto: Troels Lykke

GoBoat har succes med at leje både ud på timebasis i København

To af medstifterne fra GoBoat har kurs mod udlandet. De fortæller om bæredygtige beslutninger bag forretningen og om den tragiske dødsulykke, der fandt sted i 2017, hvor vandscooter sejlede ind i to amerikanske kvinder, der var om bord på en GoBoat.

Af Troels lykke |

Det lyder umiddelbart ikke som den bedste forretningsidé at udleje både i Københavns Havn – Danmarks uforudsigelige vejr taget i betragtning.

Alligevel valgte gymnasievennerne Carl Kai Rand, Kasper Eich-Romme og Anders Ekelund Mørck i 2014 at satse på netop den idé, da de stiftede virksomheden GoBoat – og det viste sig hurtigt at være en god beslutning.

Siden de tre stiftere satte den første jolle i vandet for snart fem år siden, har de nemlig formået at veksle udlejning af både på timebasis til plus på kontoren:

- Vi mødte mange i starten, der grinte lidt af det og syntes, det var naivt. Der er en generel opfattelse af, at store successer skal være tech-baseret, så det var en udfordring, fortæller Kasper Eich-Romme i denne uges udgave af podcasten »SuccesKriteriet«, hvor værten Ane Cortzen har besøg af to ud af de tre medstiftere. Det skriver Berlingske Tidende.

En vejrafhængig virksomhed.

Sommeren satte flere varmerekorder og placerede sig på en solid førsteplads, som den mest solrige nogensinde. Mens landbruget led under den manglende regn, var sommervejret god forretning for GoBoat.

Men når man er afhængig af vejret, kan det være svært at forudse, hvordan sæsonen kommer til at se ud. Derfor har det været nødvendigt for stifterne at tænke langsigtet:

- Nu føler vi efterhånden, at vi har et worst case-scenarie og et best case-scenarie, men før det var det virkelig svært at forudse, hvor vi ville ende henne, fortæller Anders Ekelund Mørck.

Fra at åbne en-to nye udlejningssteder om året, håber de fremover at kunne åbne op imod 5-10 steder. 

Kilde: Berlingske Tidende - hør også interview på app, hvor de fortæller om bæredygtighed og ulykke

Motor

Video: Lær at kaste anker på seks minutter

Sommervejret har gjort sit indtog og lokker sejl-hungrende motorbådsejere på vandet. Drømmer du om en hyggelig søndag for svaj, giver engelsk video fra Coastal Safety smarte tips til ankring for begyndere.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken