Gå til hoved-indhold
Udstyr
Jørgen Callesen og Ken Fenger ses her foran Netbaad på Egå Marina. PR-foto

Callesen og Fenger overtager Netbaad butik på Egå Marina

It-manden Jørgen Callesen og tidligere Bavaria-sælger Ken Fenger, overtager den maritime butik Netbaad, der har eksisteret siden 2008. Fredag 12. april er der reception på Egå Marina med gode åbningstilbud.

Af Troels lykke |

Egå-sejlerne kan ånde lettet op. Der vil fortsat være en maritim butik på havnen.

Desværre ses det i flere og flere havne, at maritime butikker lukker. Men sådan er det ikke i Egå, nord for Aarhus.

For Netbaad på Egå Marina har netop fået nye ejere. Det er Jørgen Callesen og Ken Fenger, der fra 1. april 2019 overtog den maritime butik fra Kim Filsø.

- Den nye forretning vil være en fuld opdateret bådudstyrsforretning med alle de rigtige produkter til konkurrencedygtige priser. En moderne og indbydende forretning med alt til bådejeren, forklarer de to ejere.

Netbaad har ligget på Egå Marina siden 2008 og er en kendt butik både lokalt i Aarhus-området og via den meget besøgte webshop netbaad.com

Bavaria-sælger og IT-mand overtager

Ken Fenger, aktiv tursejler, har været i bådbranchen de sidste 18 år først som selvstændig bådproducent og siden som sælger af nye Bavaria og brugte både mens den anden ejer Jørgen  Callesen har en baggrund, som selvstændig indenfor IT branchen, og siden som leder i større logistik virksomhed.

- Vi ser frem til at drive butikken og har mange ideer til at drive den. Heldigvis har vi en stor trofast kundeskare på havnen og de er glade for at der fortsat er en maritim butik på havnen og vi vil nu øge varesortimentet, forklarer Ken Fenger i dag til minbaad.dk.

Reception 12. april med gode åbningstilbud

Der vil være åbningsreception fredag 12. april fra kl. 15:00 – 18:00.

Åbent hus hele dagen, med masser af gode åbningstilbud, samt demo af forskelligt uundværligt udstyr til båden. Selvfølgelig vil der også være mulighed for en forfriskning, lover Netbaad.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader