Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Struers socialdemokratiske borgmester Niels Viggo Lynghøj fyrer kanon af og åbner DM i H-både 2019, mens regnen silede ned og det blæste for meget på Struer Bugt. Foto: Nicolai Hald Jepsen
Kapsejlads
Jes Gram-Hansen, der i dag bor i Schweiz, var i Struer og holde foredrag om America's Cup, hvor han selv var startskipper i Valencia fra 2007. Han fortalte også om at foile med sit tidligere SAP-hold. Alle lyttede intenst til den 47-årige prof-sejler. Foto: Anders Chr. True

Starten på DM i H-både blæste væk på førstedagen - Jes Gram-Hansen holdt foredrag

DM for H-Både er officielt skudt i gang med tale fra Struers socialdemokratiske borgmester Niels Viggo Lynghøj samt af stævneleder Otto G. Jensen, men sejlerne kom aldrig på vandet, det blæste nemlig over 12 m/sek. i Limfjorden. Prof-sejler Jes Gram-Hansen holdt foredrag om aftenen om foils på GC32er.

Af Troels lykke |

DM for H-både er blot ét arrangement i en lang række gode arrangementer, som Struer Sejlklub afholder. Sidste gang DM for H-både blev skudt i gang i Struer var i 2004, skriver Struer Sejlklub til pressen.

Men i går torsdag blæste det mellem 13 og 16 m/sek. i pustene på Struer Bugt, så de 29 mandskaber blev på kajen, efter Hans Friis fra Jægerspris fik ros hos samtlige sejlere.

I stedet fik sejlerne fikset ting på bådene, og der blev flittigt hygget på kajen og drukket moleøl. Desværre blev showsejlads i havnen også aflyst. Ingen ville komme i regn og blæst og se det, vurderede stævneleder Otto G. Jensen, der ønsker, at byen skal lære sejlads endnu bedre at kende.

Klubben er flittig. Den har blandt andet været vært for Sejlsportsligaens 1. og 2. division, DM i Europajolle samt distancesejladsen 100 Mil i Fjorden, som blev afholdt for blot 14 dage siden.

VM i 2021

Foruden disse arrangementer har Struer Sejlklub også afholdt udtagelsesstævne til VM for H-både til selvsamme VM, som skal afholdes i Struer i 2021. Struer formår altså at gøre sig attraktiv på mange fronter til vands, og dette er med til at fremme sejlsporten i byen.

Stævnet tiltrækker ikke kun sejlere fra Danmark. Sejlere fra Sverige, Finland og Tyskland er også troppet op for at prøve kræfter med den vestlige Limfjords barske farvand og vind. Dette gør de for at være bedst muligt forberedte til det VM, som Struer afholder i 2021.

Til dette DM-stævne var også borgmester Niels Viggo Lynghøj mødt op med en flot åbningstale. I talen kom han blandt andet ind omkring Struer som havneby, stævnearrangør og stolte traditioner.

Han nævnte ligeledes, at dette stævne er en form for generalprøve for VM-stævnet, som også kommer til byen i 2021.

Pressechef i Struer Sejlklub, Nicolaj Hald Jepsen fik en kort snak med borgmesteren efter åbningstalen:

Hvad betyder det for Struer at få dette stævne til byen?

”Stævnet er et led i en række af begivenheder i Struer Kommune, hvor vi har det her stævne nu, vi har Action Sport Festival, og i slutningen af juli har vi Le Tour Revanche, d. 30. juli, og så kommer der en række begivenheder i løbet af august måned, med sansefestival d. 17. august, sluttende med Run To The Beat d. 7. september.

De her forskellige aktiviteter der ligger, blandt andet det her stævne, er jo med til at markere Struer som en kommune hvor der sker rigtigt mange ting og er med til at sætte Struer på landskortet,”
udtaler Niels Viggo Lynghøj.

Nu kommer også VM i H-bådsejlads til Struer i 2021
”Det er også en stor begivenhed, det er det, og det er jo noget der begynder at blive planlagt allerede nu. Det er noget vi fra Struer Kommune også støtter, helt naturligt, fordi vi har en interesse i at markere os som en by, hvor der er meget opmærksomhed omkring sejlads, herunder kapsejlads men selvfølgelig også bare det at bruge fjorden. Både med sejl og med motor for den sags skyld,” tilføjer borgmesteren.

Både danmarksmestre og verdensmestre er med i sejladsen i weekenden, er det med til at tiltrække tilskuere?

”Det er jo klart at det skaber noget opmærksomhed, og hvis man ser på både VM og OL, så har Danmark jo ofte markeret sig rigtigt fornemt på vandet, og det viser jo bare at vi i bund og grund er en sejlsportsnation. Det her ørige mod nord, det har virkelig fostret mange talenter og dygtige sejlsportsfolk. Det er jo et led i den tradition, at vi som kommune synes, at sådan nogle ting vil vi gerne være med til at understøtte, for i virkeligheden handler det om at få nogle talenter frem, som hører om et DM-stævne eller et VM-stævne, så de får en interesse og kommer på vandet, for selv de dygtigste sejlere er jo startet i en optimistjolle på et eller andet tidspunkt. Vi finder dem ikke, hvis ikke vi får dem ud på vandet og får dem frem, så den opmærksomhed sådan et stævne som det her giver, er meget vigtigt, ikke bare for Struer Kommune men for sejlsporten,” tilføjer han.

Der er meget liv på havnen i disse dage

”Action Sport Festival og det her stævne supplerer hinanden rigtigt godt, og nu havde vi i lørdags havnefestival og Marilyn Annes 100-års jubilæum, hvor de to arrangementer blev lagt sammen, i øvrigt i godt vejr,” afslutter Niels Viggo Lynghøj.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader