Anders Dylov fra København vandt sin første solsejlads One Star Challenge - med søkort

Anders Dylov fortæller til Minbaad.dk:

Starten gik 31. maj, og 21 timer og 26 minutter senere kunne jeg den 1. juni sejle over målstregen i One Star Challenge, holdt af Køge Sejlklub.

Ruten var Køge-Bøgestrømmen-Farøbroerne-Grønnesund-Møns Klint-Køge, en tur på 106 sømil med regn, sol og op til 15 grader.

Vinden målte mellem 2 og 8 m/s fra nord, vest og en sydvestlig retning, hvilket gav anledning til at sætte storsejlet, genua og max spiler.

Udfordringen med at sejle kapsejlads helt alene har to formål: Dels at så mange andre gør det, og dels at det skal prøves. Og det er selvfølgelig noget af en udfordring, når båden normalt sejles af en besætning på seks mand, og alt er sat op til flere hænder: Ingen rullegenua eller rulle-spiler, alt på den gammeldags facon med op-ned på fald, genua og almindelig symmetrisk spiler med stage og baberhal!

Tæt sejlads

Jeg var i løb med både op til 31 fod, det der hedder Medium-klassen, og vi var 11 både klar til start klokken 9.30. Dog var ikke alle fremme på startlinjen, kun jeg og topsejleren Peder Edman fra Linhamm, som blandt andet er svensk mester i H-båd.

Op med spiler og afsted side om side med Edman i sin Elvstrøm 1/2 ton. Mest af alt havde jeg dog forventet, at sidste års overalt-vinder Sven Møller i sin Seascape 27, Vera, skulle være der, men alle andre lå langt fra startlinjen.

Sven kom dog lige så langsomt agten fra efter en times sejlads med sin store blå asymmetriske spiler.

Ved Rødvig bommede jeg spileren, og kort efter spidsede vinden, og det blev tid til Code 0-sejlet. Det holdt i 10 minutter, så kom der 2-3 m/s fra vest og rent kryds mod Bøgestrømmen. Edman så jeg ikke mere til, da han hang langt after, mens Sven nu lå lidt foran mig. Men jeg kom hele tiden tættere på.

Papirsøkort reddede sejladsen

Da vi sejlede ind i Bøgestrømmen, lå jeg blot to meter efter Sven og måtte lufte ud i storsejlet for ikke at sejle ham ned. På det først rigtige kryds gik jeg forbi, da jeg sejlede højere og hurtigere.

Nu var jeg forreste båd i mit løb, og der var ingen andre at se, så jeg skulle selv finde vej – og det var jeg heldigvis godt forberedt på med digitalt søkort på min iPad og iPhone, men også med almindelige papirsøkort.

Heldigvis, for da min iPad pludseligt gik i sort pga. strømmangel, og da iPhonen hele tiden låste, var papirsøkortet ganske sikkert at sejle efter (især da jeg hjemmefra havde opmærket hele ruten med kurser og nøgle-sømærker).

Med Sven i sin Seascape 27 havde jeg stadig en hård kamp igennem Bøgestrømmen. Især da Sven kom tilbage på de små hurtige vendinger med sin fok og solo-setup, mens jeg kæmpede med en 33 kvm2 stor genua, bagstag og et storsejl, også på 32 kvm2.

Selvstyrer – sejler som en fuld mand – kosteskaft reddede den!

Jeg havde erhvervet en af de små selvstyrere, men den kunne slet ikke sejle båden på kryds og i sø. Heldigvis havde jeg i sidste øjeblik monteret et kosteskaft på roret, som kan trækkes ud, så jeg kunne styre helt fremme i cockpittet og dermed trimme sejl samtidig.

Men udfordringen var dog stadig stor: For jeg skulle både kombinere mine ringe evner på elektronikken og samtidig vende genua, sætte bagstag i op til 6-7 m/s, hvor jeg så havde for meget sejl på, men måtte alligevel køre igennem, da de lovede løjende vind.

Men det gik! Jeg kom i god medstrøm først til Farøbroen i min start, og stadig med Sven få bådlængder agter – puha…

Grønnesund – masser af modstrøm og mad

Her kom vinden ind agten fra og med masser af modstrøm, så det gjaldt om at bomme med spiler, og hele tiden holde tæt under land på det lave vand. Taktikken gik rigtig fint, og jeg øgede afstanden til Sven; især fordi han gik tværs på det dybe Grønnesund et par gange og vupti! Så var jeg over en sømil foran, og det gav endelig plads til lidt aftensmad. Klokken var også blevet 20.

Jeg er en af dem, der elsker hjemmelavede frikadeller, gulerødder og rugbrød – og så drikker jeg kun vand og te. Jeg er ikke hoppet på energidrik og powerbar. Jeg kører den gamle old school-model, da det giver den rette grundenergi til mig.

Tog ingen chancer

Ud af Grønnesund tog jeg den sikre rute. Ikke noget med at gå ind over Flæskegrunden, som mange af de øvrige både gjorde. Jeg sejlede sikkert og tog ikke nogen unødige chancer med risiko for grundstødning. Sikkerhed frem for alt!

Og den var høj om bord, ligesom jeg overholdt al det, jeg havde sat mig for: Jeg havde fået ny VHF med MMSI nr. dertil knyttet elektronisk MOB1, som jeg bar sammen med sikkerhedslinen, når jeg var på dæk.

AIS-sender og- modtager, nødlanterner og nye manuelle nødraketter, og alt lå inden for rækkevidde i cockpit.

Mod Møns Klint gik det småt med vinden ind agten, så jeg måtte sætte det tynde letvejrs-tovværk i spileren. Men halvvejs kom den nye vind som lovet fra sydvest med 5-6 m/s, og så gik det igen stærkt.

Da Møns Klint var tværs, kom der meget kraftig vind, og jeg væltede med spiler, den måtte ned og genua op for blot 15 minutter senere at skifte tilbage. Alt foregik i mørke.

At kende båden ud og ind

Jeg bruger ikke headlamps, da det gør mig natteblind i lang tid efterfølgende. Man skal kende sin båd så godt, at det er ligegyldigt, om det er nat eller dag. Man ved, hvor faldene sidder, hvor stage op er osv. Og så skal alle fald være så lange, at de kan komme med på fordæk, så man kan justere eller slække det hele, mens man arbejder på dæk.

Det er vigtigt at vide, om faldudløseren skal være åben eller lukket i den situation, man arbejder i. Mærker på fald og skøder er også vigtige for at arbejde effektivt og spare kræfter – for de er ikke ubegrænset, når man ene mand skal lave alt.

Mod Stevns Klint gik det med næsten 8 knob for en spilerskæring, storen luftede ud, og jeg måtte igen håndstyre, da selvstyren ikke magtede opgaven. Jeg tror, at jeg i alt kom til at styre mere end halvdelen af turen.

Ved Stevns var jeg kommet forbi den lille Seascape 24, som var startet ½ time før mig, men da der igen kom kraftig vind ned fra klinten, røg han forbi mig igen. Nu var det blevet lyst, og der var kun ni sømil til mål – og jeg var klart forrest i mit løb.

Faldt i søvn

Jeg gik 6½ knob for genua foran for tværs i en fin 5 m/s vind, men ville gerne forsøge at se, om jeg ikke kunne hente Seascape 24’eren. Samtidig skulle jeg konstant passe på, at Sven ikke kom retur agten fra.

Så jeg måtte samle mine sidste kræfter og sætte det store 53 kvm2 Code 0-sejl og så ned med genua – og afsted det gik!

Farten steg til 7½ knob, jeg måtte samtidig bøffe, så godt jeg kunne, med mine 70 kg til luv. Det gik fint, selvom jeg var dødtræt. Lige pludselig begyndte sejlet at blafre, og jeg tænkte, at vinden måtte være sprunget – næh… jeg var blot faldet i søvn med rorpinden i hånden, og sov i små 5 sekunder, før sejlet vækkede mig.

Jeg holdt mig vågen de sidste tre kvarter og kom i mål kl. 06:55:31 efter 21 timer og 26½ min. lørdag morgen, som vinder af mit løb og som tredje båd i mål af 34 gennemførte både.

Jeg er glad og stolt over min og bådens præstation. Så kan man sætte flueben ved solokapsejlads – juuhuu!!

Se resultater her.

Med solo-skipperhilsen

- Anders