Gå til hoved-indhold
Småbåde
Fartøjet kan ses hos Baadhuset i Beder. Foto: Baadhuset
Småbåde
Fartøjet kan ses hos Baadhuset i Beder. Foto: Baadhuset

Italiensk luksus-tender til bådens agtergarage

Motor og styrekonsol vippes enkelt på fartøjet, der dermed let kan anvendes som dinghy på større motorbåde med agtergarage. Suzuki-motor med elstart følger med båden.

Af Sara Sulkjær |

Den store motorbådsejer har nu muligheden for at føje endnu et fartøj til samlingen, efter at Baadhuset har skaffet en italiensk luksus-tender fra AerMarine på lager:

- Et lille fartøj, som får tommel op, hvor den viser sig, fortæller Claus Bak fra virksomheden om båden, der måler 2,70 m x 1,50 m.

54 kg uden motor

Med et enkelt tag kan fartøjets motor vippes ind i båden, ligesom styrekonsollen er hængslet og kan vippes ned.

- Det hele kan gå ind i bådens agtergarage, hvis du har en sådan, ren luksus, understreger Claus Bak.

Blot 54 kilogram vejer italieneren, der er designet med en V-bund i glasfiber, uden motor

Elstart og SeaTeak

En 15 hestekræfter Suzuki-motor med elstart følger med fartøjet, der desuden leveres med SeaTeak på dørken.

Båden, der koster 89.900,00 kr., kan ses hos Baadhuset A/S i Beder ved Aarhus eller på Copenhagen Boat Show fra den 30. august til 1. september. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader