Aarhus bedst i Danmark - først VM for OL-sejlere og nu stopover i Ocean Race
Tidligere var det KDY, der løb med opmærksomheden, når KDYs direktør Lorenzen hev kæmpe stævner med RC 44, VM i matchrace og mange, mange andre hjem. I dag har Aarhus førertrøjen på, med det Internationale Sejlsportscenter og en velvillig kommune.
The Ocean Race kommer til Aarhus i 2022, her vil der komme de mega coole foilende IMOCA 60ere og knap så coole VO 65ere.
Det vil måske få 250.000 besøgende til byen. Det er realistisk.
Starten vil gå i Alicante i 2021 og der vil være cirka 8 stop undervejs, og et af de sidste stop bliver i Aarhus. Det har Aarhus Event under Aarhus Kommune betalt millioner af kroner for.
Overfor minbaad.dk vil de ikke afsløre beløbets størrelse. Men at de har betalt for at cirkus Ocean Race kommer forbi i 14 dage, indrømmer de blankt.
- Det er helt normalt at man betaler et beløb for at få en event til en by, men jeg kan ikke fortælle dig hvor meget vi har betalt, fortæller chef for Aarhus Event, Jørgen Sønderkjær Christensen, da vi møder den smilende mand på Aarhus lystbådehavn i slutningen af august.
Men hvad vi ved er at det i alt koster 45 mio. kroner at få de måske 12 jordomsejlerbåde til smilets by.
Aarhus Kommune har budgetteret med 18 mio. kroner, deraf følger 7 mio. kroner fra Sport event Danmark og resten vil man søge fra fonde op til de 45 mio. kroner.
Dansk sponser og hold med?
Måske er det i virkeligheden et stort firma, der står bag at betale The Ocean Race et tocifret millionbeløb fordi de selv stiller med et hold.
Jeg nævner bare Vestas, som holder til i smilets by. Det er som regel sådan, at jordomsejlingen tilgode ser de hold og deres sponsorer der står bag. Bare en tanke. Kommer der et dansk hold med?
Richard Brisius, direktør for The Ocean Race, fortalte i Aarhus at byen er et sted, der kan skabe den magiske atmosfære. Det oplevede man da Volvo Ocean Race sidste år var inde og runde foran Dokk1, hvor bådene skal være under stopoveret i 2022.
Aarhus leverede også VM i sejlsport for alle de olympiske klasser i sommeren 2018 og med byens Internationale Sejlsportscenter tilbyder det hele.
Det er ikke bare et sted, hvor man kan møde op i kontortøj og spise fint, som man ser det flere steder i Øresund, nej det handler om SEJLSPORT i det Internationale Sejlsportscenter, der også kostede lige over 80 mio. kroner.
Jeg bor i Aarhus og er stolt som sejler. Har min lille H-båd liggende og her er en atmosfære med OL-sejlere, men også almindelige sejlere, når der fx i denne weekend er Aarhus Sailing Week, hvor sejlsportscenteret får en hovedrolle for en masse bådklasser, og hvor der er dækket op med kunst og alverdens boder.
Her er der finale i Sejlsportsligaen, den succesfulde turnering, og selvfølgelig skal det slutte i Aarhus. Det er jo sejlsportens mekka i Danmark. Noget der engang var på Øresund, men det kan du godt glemme i dag. Sker der noget virkelig stort, så er det i Aarhus.
Tak fordi man i Sailing Aarhus og i Aarhus Kommune tør tænke de store tanker i lille Jantelovsdanmark.
Er det pengene værd?
- Det er noget byen har så meget ud af, at vi godt kan tillade os at investere i det. Allene det kæmpestore setup der kommer til byen. Tusindvis af mennesker, der følger med rundt. Alle bådene har deres sponsorer med. Det er nogle af de allerstørste virksomheder i verden, der kommer forbi Aarhus, det netværk er interessant for byens virksomheder, siger borgmester Jacob Bundsgaard til Aarhus Stiftsidende.
Så er det sagt.
Ifølge direktør i Sport Event Denmark Lars Lundov kan afviklingen af VM have haft indflydelse på valget om at gæste Aarhus.
- Det er ret vildt. Endnu en stor global sportsbegivenhed kommer til Danmark. The Ocean Race er noget af det absolut største indenfor sejlsport, og eventen kommer i direkte strategisk forlængelse af sidste års meget roste VM i sejlsport for samtlige olympiske klasser i netop Aarhus, siger Lars Lundov.
Så er det sagt.
Jena Mai Hansen siger det også i denne video, efter hun med Vestas 11. Hour Racing var i Aarhus til Flyby - Its awesome.
Troels Lykke
Redaktør