Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan ser den nye Nordborg 42 ud med masser af mahogni.
Kort Nyt
Nordborg 42 kan ses i Nordborg.
Kort Nyt
Johannes og Holger Jensen ses her. De har seks ansatte på værftet. Foto: Troels Lykke

Nordborg 34 og 42 vises frem i weekenden

Lørdag 9. og søndag 10. november udstilles der Nordborg-både under bygning, plus 7 brugte både. Elvström Sails og Raymarine er også i Nordborg på Als.

Af Troels lykke |

Arrangementet er fra Lørdag  9/11 til og med søndag d. 10/11. Begge dage fra 10 til 18.

Nordborg Bådebyggeri har  7 brugtbåde udstillet. Den første Nordborg 42 og Nordborg 42 nummer to som er stort set færdig.

Nordborg 34 kommer til foråret

- Vi har lige påbegyndt en Nordborg 34 til levering i foråret, her er dæk og skrog udstillet. Elvström og Raymarine vil være repræsenteret med deres respektive produkter, forklarer Johannes Jensen, der driver værftet med sin far Holger.

- Den tyske bådforsikringsmægler: "Nobby" er også tilstede begge dage. Der serveres grillpølser, fadøl, kaffe og slik til de mindste, forklarer Johannes Jensen til minbaad.dk.

Om bådene fra Nordborg Baadebyggeri

I året 2017 kunne Nordborg Baadebyggeri se tilbage på 80 års beståen, 80 års erfaring med klassisk bådbygning og med anvendelse af traditionelle materialer, som i dag er overført til de moderne og hurtige glasfiberskrog.

Af denne kombination har vi i dag udviklet klassiske og kønne sejlbåde med gode sejlegenskaber, komfort og praktiske detaljer.

Nordborg-bådene er slanke både med kønne linjer, gode sejlegenskaber og en høj kursstabilitet. Alle både leveres med 10 mm teakdæk som standard. Skrogene er af håndoplagt glasfiber. Kølen er altid monteret på en dyb kølsål.

Det giver en dyb kølsump og en høj sikkerhed ved grundstødning. Roret på Nordborg-bådene er altid trepunkt ophængt og er anbragt på et skeg, der er en forlængelse af skrogets linjer.

Apteringen er i kaya-mahogni med teak-koto dørk

Apteringen er i kaya-mahogni med teak-koto dørk. Det giver en klassisk og hyggelig atmosfære.

Alle materialer og beslag er af højeste og moderne standard. Bygningen af bådene foregår håndværksmæssigt og med stor omhu. Dette muliggør også at realisere specielle kundeønsker.

Nordborg Baadebyggeri

Motor
content-loader
content-loader
content-loader