Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sidste års Egå Tun Star bød på 21 startende doublehandbåde. Foto: Egå Sejlklub.

Egå Sejlklub klar til Egå Tun Star efter succes i 2018

Egå Sejlklub holder 31. august til 1. september doublehandsejladsen Egå Tun Star. Sejladsen består af to etaper på hver cirka 18 sømil, hvor besætningen sejler rundt om Tunø og spiser med alle deltagere lørdag aften på Tunø. Sidste år var der 21 både med.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Første etape i Egå Tun Star foregår om lørdagen, hvor der sejles fra Egå Marina til Tunø Havn. Der sejles med respitstart, hvor første båd starter klokken 11.

Der er fællesspisning lørdag aften, hvorefter etape to starter om søndagen. Her går turen rundt om Tunø og slutter i Egå. Søndag er der to starter, en klokken 10 og en klokken 10.20.

Positive reaktioner

Der sejles efter DH-mål, hvor arrangørerne bag anvender GPH sømiletiderne. Samtidig vil der være et løb for Easy-sejlere, det vil sige både som ikke har målerbrev, og som ikke sejler med spiler.

Maks 30 både

- Det er anden gang at kapsejladsen holdes. Vi fik meget positive reaktioner fra de 21 både, der var med i sejladsen i 2018, så vi regner med at kunne gentage successen i år, fortæller Karsten Bank Petersen, formand for Egå Sejlklubs kapsejladsudvalg til minbaad.dk.

Deltagerantallet i år bliver på max. 30 både, og deltagergebyret er på 750 kroner, som både omfatter deltagelsen, moleøl, middag for besætningen, havnepegne på Tunø og præmier for hver 3. startende båd.

Tilmelding er senest onsdag den 21. august og foregår her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader