Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der var tilpas vind under Brandsø Rundt, som Middelfart Sejlklub arrangerer. Foto: Karsten Svenningsen
Kapsejlads
Vinderholdet i Dynamic 35: Fra venstre: Christian Thomsen, Heines Nielsen, Christian Seilmann, Bo Lindegaard og Mette Johannesen. Privatfoto

Danske Dynamic 35 med skipper Seilman var bedst og først i stor Brandsø Rundt

62 både fordelt på 52 forskellige bådtyper var tilmeldt og stor set alle stillede til start i Middelfart. Bedst til at løse lørdagens udfordringer på den 27 sømil lange bane, var efter DH en Dynamic 35’er Grace fra Middelfart med Christian Seilman ved roret.

Af Troels lykke |

Endelig-Endelig. I år kunne Brandsø Rundt atter leve op til sin titel, efter at sejladsen de seneste to år har måtte afkortes, i sådan en grad at Brandsø ikke blev rundet.

Sådan lyder det fra Middelfart Sejlklubs Karsten Svenningsen, der her fortæller om den kendte sejlads i Lillebælt.

I år var vejret noget nær optimalt med sol og 4-6 m/sek., krydret med vindhuller og store vindspring, så der var nok at tænke over undervejs.

62 både tilmeldt med 52 bådtyper

62 både fordelt på 52 forskellige bådtyper var tilmeldt og stor set alle stillede til start.

Dagen startede med morgenmad ved Middelfart Sejlklubs klubhus, og et kort skippermøde.

Efter start gik turen på kryds mod Mosvig til en udlagt bøje. Her kunne dem der valgte at sejle langs Jyllands kyst indkassere et pænt forspring ifht. til de der satsede på medstrømmen og gik længere ude i bæltet, da vinden drejede 15 grader til højre undervejs.

Herfra gik det stik øst på skæring for spiler til Ålehoved på fynssiden af Lillebælt.  Fra Ålehoved var det igen med skøderne trukket helt hjem og kursen sat tværs over Lillebælt igen mod Anslet hage på Jyllandssiden syd for Brandsø.

Dette krydsben var præget af store vindspring, og variationer i vinden og der kunne vindes og tabes meget.

Fra Anslet hage kunne flyvesejlene atter findes frem og sydsiden af Brandsø kunne, i modsætning til de to seneste år, nydes på turen mod Weddellsborg hoved.

Ved Weddelsborghoved blev der bommet og kursen sat mod Middelfart og mållinjen.

Det lignede en 'no brainer' lænser hjem

Det der lignede en 'nobrainer' af en lænser hjem, blev udfordret af at vinden i den øverste del af Lillebælt gik fra syd til vest og overraskede en del både, der hurtigt måtte have spilerne ned.

Dynamic 35er med Christian Seilman var bedst på DH og først i mål

Bedst på den godt 27 sømil lange bane, var efter DH en Dynamic 35’eren Grace fra Middelfart med Christian Seilman ved roret.

Dynamic 35eren er tegnet af Jan Kjærulff. Den er 2,5 meter smal og vejer kun 3100 kilo.

Ikke alene var de hurtigste båd efter DH reglen, men også første kølbåd i mål, idet de krydsede mållinjen efter 4 timer og 25 minutter.

Quorning først i mål i Dragonfire

Flerskrogsbådenes dyst blev i år vundet af Jens Quorning fra Skærbæk i den 28 fods trimaran Dragonfire der ikke uvant også var første Flerskrogsbåd i mål efter lige under 3 timers sejlads.

Efter sejladsen kunne man nyde en velfortjent grillpølse i solen foran Middelfart Sejlklub før alle igen kunne stikke næsen hjemad efter en god dag på vandet, fortæller Karsten Svenningsen til minbaad.dk.

Resultater og billeder ses på www.brandsoerundt.dk/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader