Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt

Danske rigmænd sænker prisen på luksusyacht med 22 mio. kr.

Selvom Parsifal III tilbyder flot komfort og fine sejlegenskaber, er det ikke let at finde nye ejermænd til yachten fra 2005. Båden koster nu 119,3 mio. kr.

Af Troels Lykke |

Tre flotte priser på to år. Da den knap 54 meter lange luksusyacht Parsifal III i 2005 fik vand under kølen, var det bestemt ikke international hæder, der manglede. 

Alligevel er det langtfra enkelt for kafferigmanden Kim Vibe-Petersen og Pandora-milliardær René Sindlev at fravriste sig den overdådige yacht. 

Crusingfart på 11 knob

Siden 2016 har danskerne forsøgt at sælge yachten, der med en cruisingfart på 11 knob regnes blandt de hurtigste Perini-både. 

- Parsifall III sætter nye standarder for sejlegenskaberne, samtidig med at niveauet for komfort opretholdes, og at der tilbydes sjældent sete faciliteter, skriver Perini-værftet selv om yachten på deres hjemmeside.

Over 230 millioner kroner måtte de to danske rigmænd i sin tid hive op af lommen for at bygge båden, der ikke overraskende har mistet en stor del af sin værdi siden. 

Senest er prisen blandt andet sænket med 22 millioner danske kroner i forhold til salgsprisen i sommeren 2018. 

Kronprins Frederik har lejet båden

I dag kan båden derfor erhverves for 119,3 millioner danske kroner. En pris, der ligger noget under den oprindelige salgspris på 153,1 millioner kroner, som yachten kostede, da den første gang ramte salgsmarkedet i 2016.

Imens den internationale bådmægler Boat International fortsat kæmper for at finde bådens nye ejermand, kan den af sejlerglade rigmænd og andre med et stort plus på bankkontoen lejes til omkring 1,5 millioner kroner i ugen.

Et tilbud, som blandt andre kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har benyttet sig af. 

Kilde: Jyllands-Posten

Yachten har ifølge værftet en topfart på 13 knob. Foto: Perini Navi

Motor
content-loader
content-loader
content-loader