Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sidste år vandt KDY suverænt den danske liga. Nu skal klubben forsøge at fortsætte de flotte takter i Champions League. Henrik Jensen, tv. står her med Niels Gramkov. De to er matchrace-eksperter. Foto: Frederik Sivertsen

Tre danske besætninger forsøger at vinde CL-finaleplads på Mallorca

Kaløvig, KDY og Frederikshavn skal blandt 24 besætninger fra hele Europa forsøge at sikre sig de første billetter til årets Champions League-finale. Kvalifikationssejladserne indledes i dag, torsdag.

Af Sara Sulkjær |

Mens det regnfulde hver endnu engang har gjort sit indtog i Danmark, sætter tolv J/70-sejlere kursen mod det solrige Mallorca.

Det er ikke en badeferie, der venter de udvalgte danskere. I stedet er kvalifikationssejladser til finalen i Sailing Champions League på programmet, når stævnet skydes i gang i dag, torsdag.

Top-7 får billet

Blandt de 27 startende klubber fra i alt 16 nationer må besætningerne sikre sig en placering i top-7, hvis de vil være på startlinjen ved årets finale, der sejles i St. Mouritz til august.

Spændingen er derfor ikke overraskende i top blandt deltagerne, hvor særligt de fire herrer fra KDY har noget at leve op til.

Sidste år lykkedes det således et kvindehold bestående af KDY-sejlere at sikre sig en billet til Champions League-finalen. 

- Det er første gang, vi deltager i Sailing Champions League som hold. De andre år har det primært været de seje Women on Water-piger fra KDY, der har deltaget, og de har gjort det rigtig godt, påpeger Thomas Hartvig i en pressemeddelelse.

- Vi kan dog sige, at vi har sejlet sammen som hold i mange år. Gasterne har sejlet sammen siden 1999, så vi har et par års erfaring sammen. Vi glæder os rigtig meget til at deltage på Mallorca, og vil kæmpe alt vi kan for at kvalificere os til finalen, fortsætter han.

Fem danske klubber har chancen

Det er de fem bedste klubber i Sejlsportsligaen 2018, der har sikret sig en plads ved ét af de i alt tre kvalifikationsstævner.

Med over halvdelen af de danske besætninger på startlinjen ved den første kvalifikation, er der set med danske øjne meget på spil, når værterne fra Club Nàutic s'Arenal (CNA) frem til søndag den 12. maj skal finde de første CL-finalister.

- Vi er meget stolte af at være værter for de bedste sejlere fra hele Europa i en så afgørende regatta, understreger Ferran Muniesa, general manager i CNA.

Australien og New Zealand er med

En glæde, der deles af Oliver Schwall, grundlægger og medarrangør af Sailing Champions League:

- Det er ikke kun kick-off af endnu en nye sæson. Det er endvidere kick-off for det første interkontinentale mesterskab i ligasejlads, da vi kan byde hold fra Australien og New Zealand velkommen til årets finale i St Moritz, efter at disse klubber kvalificerede sig i Oceaniens National Sailing League den forgangne weekend, forklarer han.
 
Se de danske besætninger og den fulde crew-liste her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader