Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Landsretten afgørelse betyder, at sejlere forsat kan hjælpe hinanden, uden at det koster mere end en fornuftig erkendtlighed til den hjælpsomme sejler. Arkivfoto: Anders Lund

Østre Landsret: Søloven giver ikke ret til bjærgeløn - sejler krævede 30.000 kr. for bjærgning

Østre Landsret stadfæster byrettens dom om, at man ikke kan kræve bjærge løn i henhold til søloven, når fritidssejlere hjælper hinanden. Sejler havde krævet 30.000 kr. for at hjælpe en grunstødt sejler fri, men de penge kan han godt glemme.

Af Troels lykke |

En fritidssejler, som havde hjulpet en grundstødt sejler, havde krævet 30.000 kr. i bjærgeløn for at trække den grundstødte sejler fri.

I byretten var Dansk Søredningsselskab (DSRS) indkaldt som vidne for at forklare, hvor farligt det var at trække en anden båd fri, DSRS blev ligeledes bedt om at fortælle retten, hvad kutyme var i den slags sager, skriver Dansk Søredningsselskab

Blandt andet med baggrund i DSRSs forklaringer om, at kutyme er at man hjælper hinanden - gerne mod en erkendtlighed, afslog byretten sejlerens krav om bjærgeløn.

Østre Landsret afviste også

Sagen er efterfølgende blevet anket til Østre Landsret. Begge parter har overfor Landsretten erkendet den gældende kutyme blandt lystsejlere om at hjælpe hinanden.

Landsretten vil ikke tage stilling til, hvor langt denne gode kutyme rækker.  Efter retspraksis udgør assistance til et skib kun bjærgning, hvis skibet har været i fare for at blive ødelagt eller betydelig skadet, og skibet ikke har været i stand til at redde sig ved egen hjælp,

Landsretten vurderer, at sølovens regler kun kommer i kraft i denne situation, hvis den grundstødte sejlbåd var i fare for at blive ødelagt eller betydelig skadet, hvis den blev efterladt på stedet.

Man kan fortsat hjælpe hinanden

Landsretten afgørelse betyder, at sejlere forsat kan hjælpe hinanden, uden at det koster mere end en fornuftig erkendtlighed til den hjælpsomme sejler.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader