To Mærsk-skibe forliste i Frankrig - Maersk Supply Service tiltales måske
Rederigigant er under efterforskning, efter to Mærsk-skibe forliste ud for den franske kyst i 2016. En hidtil ukendt video viser det dramatiske forlis, fortæller Radio24syv. Skibene stævnede ud fra Fredericia og var på vej til ophug i Tyrkiet, men endte på havets bund.
Radio24syv er kommet i besiddelse af en hidtil ukendt video, som viser det dramatiske forlis af to Mærsk-skibe, som sank ud for den franske kyst i december 2016.
Skibene ligger nu på havets bund tæt på en maritim naturpark.
Forliset har fået de franske myndigheder op af stolen, og en fransk miljøorganisation har i skarpe vendinger kritiseret rederiet.
Københavns Politi oplyste til Shippingwatch i slutningen af august, at anklagemyndigheden lige nu er i gang med at tage stilling til, om Maersk Supply Service skal tiltales i sagen, skriver Radio24syv.
Hamrede mod hinanden i 36 timer og sank
Det sker, efter at Søfartsstyrelsen har efterforsket rederiet for brug på søsikkerhedslovgivningen og overdraget efterforskningen til politiet.
Skibene stævnede ud fra Fredericia og var på vej til ophug i Tyrkiet, men endte deres dage på havets bund.
Skibene blev slæbt af et andet skib, men var fortøjet på en måde, så de hamrede mod hinanden og efter 36 timer sank.
Se den dramatiske video her på Radio24syv
Kilde. Radio24syv